Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Høvings Sydsturm, Sabina Gammelgård og Bo Laursen - Lundens Montémesterskab 2019Foto: Burt Seeger

Sabina Gammelgård tog fusen på favoritten

H WINGS SYDSTURM Vindercirklen
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
24. august 2019 17:30

Høvings Sydsturm afsluttede Hoppederbydagen med sejr i Lundens Montémesterskab foran storfavoritten Concorde. Errakis stærkest i Lørdags-stayeren. Anden dagssejr til Anders Pedersen med Ella Rush. Kun tre spillere ramte V5.

Af Kim Nielsen

Træerne gror som bekendt ikke ind i himmelen. Og det gør de heller ikke, selv om man hedder Marianne Mechlenburg og har en hest som Concorde, der stod med ni sejre i hestens seneste 10 sejre.

Sammen med storfavoritten Concorde og næstfavoritten Ervin Boko startede også Høvings Sydsturm med erfarne Sabina Gammelgård. Parret skyggede Concorde den første omgang, men ud på sidste omgang så Sabina Gammelgård sit snit til at ride ind imellem indvendige V I P Holmsminde og Concorde, da Marianne Mechlenburg red en smule ud i banen.

Der blev plads videre frem i andet spor, og midt på sidste langside satte Sabina Gammelgård angrebet ind og var lynhurtigt flere længer foran Concorde. Det holdt hele vejen til mål, selv om Concorde kom tæt på til slut. Vindertiden blev 1.14,2/2.020m snorestart.

H WINGS SYDSTURM Og Sanina Gammelg Rd

Selv om Concorde nærmede sig hastigt de sidste 100 meter, så blev sejren sikker for Høvings Sydsturm og Sabina Gammelgård. Foto: Burt Seeger.

- Der var pludselig plads til at ride imellem. Og da jeg trak det norske, svarede han rigtig godt for det.

- Bo (Laursen – red.) viste jo vejen dengang i Billund, så nu tør jeg trække det norske allerede med 600m igen, forklarede Sabina Gammelgård om det afgørende øjeblik, hvor hun trak nogle længder fra på sidste langside og holdt hele vejen hjem.

Fjerde sejr i træk til Errakis

Franskfødte Errakis ejes af danske Baltic Stable og trænes af tyske Olaf Schröder. Den tidligere lidt ustabile hest kom med tre sejre på stribe fra Berlin, og efter 700m sad Errakis i front for Jürgen Sjunnesson.

Den svenske catchdriver kørte et stigningsløb, og selv om favoritten fra 40m tillæg Chablis gik en stærk sidste omgang i sporene, så nåede den ikke helt frem til Errakis, der gav træner Olaf Schröder endnu en succesoplevelse på de danske travbaner. Errakis tilbagelagde de 2.950m i tiden 1.16,5.ERRAKIS Og Jurgen SjunnessonErrakis og Jürgen Sjunnesson førte det meste af dagens stayerløb og afviste favoritten Chablis. Foto: Burt Seeger.

Anden dagssejr til Anders Pedersen

Aalborg-træner Anders Pedersen har flere lovende talenter i stalden. For anden gang denne løbsdag kunne han hente en vinderbuket og en derbyvase i vindercirklen, da han tog tredje sejr i træk med Ella Rush i dagens ”Made in Denmark-løb”.

Undervejs sad The Liquidator-datteren i vinderhullet, hvor medfavoritten Elvira Damgård travede udvendigt på den førende Eternity La Marc. I sidste sving løste det sig perfekt for Anders Pedersen, der kunne trække sin hest ud i ryg på Elvira Damgård, og i opløbet gik den uimodståelig frem. Vindertiden blev 1.16,5/2.000m auto.

ELLA RUSH Og Anders Pedersen

Ella Rush leverede en flot opløbsfinish og gav Anders Pedersen sin anden dagssejr. Foto: Burt Seeger.

Stor V5-gevinst

Takket være ikke mindst Knud Mønsters oddsbombe Tahiti Lady var der kun tre spillere, der ramte den rigtige V5-kombination. De blev hver belønnet med 119.501 kr. V4-gevinster blev på 7.633 kr. til 39 rækker.

Dagens totalomsætning blev på 3.109.202 kr. Heraf var der spillet 1.823.604 på banen.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere