Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
King David og Oliver Wilson flankeret af ejer Karin Salling og træner Marc StottFoto: Burt Seeger

Marc Stott tror på god chance i aften i Deauville

KING%20DAVID_S3Q7446
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
15. august 2019 8:20

Aarhus træner Marc Stott har knapt fået hænderne ned efter søndagens sejr i Dansk Derby med Queen Rouge, før træneren er på sejrstogt igen. I aften starter træneren Karin Sallings King David i Gruppe 3-løbet Prix Gontaut-Biron.

Af Henrik Brendholdt

  -  Vi fik da fejret sejren søndag aften og det var rigtig dejligt. Queen Rouge er kommet virkelig fint over det. Hun er en tough lady og jeg er meget glad for hende. Hun starter næste gang i Breeders Trophy Classic på Bro Park. Det er den 20. september. Et løb jeg har vundet før med Dark Eagle, fortæller træneren, som overvejer at sende Queen Rouge til Dubai til vinter.                                                                                                                                QUEEN ROUGE_MGL8715Kan Marc Stott og Karin Salling juble i vindercirklen igen i aften, når de starter King David i Deauville. Foto: Burt Seeger

King David jagter karrieresejr nummer ti

Der er 40.000 Euro til vinderen i aftenens Gruppe 3-løb som afvikles over de 2000 meter. King David som er opdrættet af Stutteri Stork har som sædvanlig Oliver Wilson i sadlen. Senest blev det til en flot sejr for Elusive City-sønnen i et Gruppe 3-løb i Hamburg. Det betyder "kongen" ganske imponerende har vundet ni sejre i 13 forsøg og har indløbet lidt over 1,5 millioner kroner og står med et handicaptal på 95.

  -  Det er da et tought selskab han er i. Jeg er dog optimistisk. Der er ni heste til start og han står ratet blandt de øverste. 

King Davids løb i Deauville er sat til klokken 17.40.

KING DAVID_11I7136King David har ni gange i karrieren været først på målstregen. Foto: Burt Seeger.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere