Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Fossa og Gordon Dahl - Charlottenlund 25.8.2019Foto: Burt Seeger

Gordon Dahl åbnede ballet

FOSSA Og Gordon Dahl
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
25. august 2019 13:15

Stutteri Disneys toåring Fossa nedspeedede den førende favorit Fox On The Run, men der var en god portion held med i spillet.

Af Kim Nielsen

Traditionen tro åbnes derbydagen et løb for de toårige heste, som var Mark Ingdams Mindeløb præsenteret af Horse-Trainer.

Da startvognen rullede første gang, havde Fossa været i galop i 3-400 meter, og den syntes ude af løbet. Men da kun en enkelt ekvipage var oppe ved startvognens vinger, så blev der ringet omstart.

I det gyldige startforsøg havde Gordon Dahl fået dæmpet Fossa så meget, at den kom af sted i trav. Hele første sving rundt forsøgte Gordon Dahl at svare Birger Jørgensen med Fox On The Run, men den fik spidsen efter en 12,5-åbning de første 500m.

Herefter fik Birger Jørgensen taget tempoet helt og aldeles ud af løbet, da kilometeren blev afviklet efter 1.18,4. Det fik Bent Svendsen til at køre frem med Filippa L, og så kom der bedre fart på løbet. I opløbssvinget så Birger Jørgensen ud til at have fuld kontrol over løbet, men da der blev angrebet bagfra, måtte han køre fra.

Gordon Dahl var ikke sen til at takke for tilbuddet, og Fossa speede let forbi Fox On The Run. Freje Blåbjerg var tredje for Morten Friis. Vindertiden blev fine 1.16,7/´2.000m autostart – en rekordforbedring på godt et par sekunder.

- Den har temperament. Det så vi jo i det første startforsøg. Jeg valgte af svare Birger rundt første sving, da han ikke skulle have spidsen for let.

- Jeg overvejede at gå ud i andet spor efter en omgang, men tog chancen og blev siddende. Og det løste sig jo perfekt, sagde Gordon Dahl, hvor de kommende mål for Wishing Stone-sønnen er Jydsp 2-Årings Grand Prix og Dansk Opdrætningsløb.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere