Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
AGF-spillere på besøg i TrygFondens Familiehus.Foto: TrygFondens Familiehus.

Glæde over donation fra velgørenhedsløb på Jydsk Væddeløbsbane

AGF Spillere Paa Besoeg I Trygfondens Familiehus
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
16. august 2019 12:48

I slutningen af juli cyklede AGF’s direktør, Jacob Nielsen, 25.000 kr. ind til TrygFondens Familiehus ved et velgørenhedsløb på Jydsk Væddeløbsbane. Se med fra da checken blev afleveret.

Af Claus Juncker

Torsdag var AGF’s maskot, isbjørnen Aros, og nogle AGF-spillere forbi TrygFondens Familiehus for at aflevere de 25.000 kr., klubbens direktør Jacob Nielsen for tre uger siden cyklede ind til et godt formål ved et velgørenhedsløb for sportslegender på Jydsk Væddeløbsbane.

Donationen er med til at sikre, at TrygFondens Familiehus også i fremtiden kan danne trygge og hjemlige rammer for familier med langtidsindlagte børn på Århus Universitetshospital.

  - Det var helt vildt sejt kørt af Jacob Nielsen. Hvor er vi stolte og glade over, at han valgte at donere pengene fra et så sjovt og godt arrangement til os. Vi er dybt taknemlige og vil bruge pengene på at hjælpe vores hårdt ramte familier i huset, fortæller familiehuset daglige leder, Vinni Stenholt og fortsætter:

  - Men også en stor tak til de AGF-spillere som brugte deres fridag i Familiehuset på at spille fodbold og hygge med børnene. De er gode til meget mere end fodbold.

Video fra AGF's besøg i Familiehuset

Fra AGF’s side er man glade for at kunne overrække donationen til en af klubbens faste samarbejdspartnere.

  - Som Byens Hold tager vi vores sociale ansvar alvorligt og arbejder tæt sammen med flere forskellige projekter og organisationer – som for eksempel Trygfondens Familiehus, der gør et stort stykke arbejde for syge børn og deres familier.

Så det er altid dejligt, at kunne besøge dem og give dem denne håndsrækning, siger AGF’s kommunikationschef, Søren Højlund Carlsen, til Dansk Hestevæddeløb.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere