Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Knight Rider med Birger Jørgensen samt ejer Frank Kjelde - Billund 6.4.2018Foto: Kjeld Mikkelsen

Frank Kjelde – nu som træner

Knight Rider Og Frank Kjelde
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
15. august 2019 8:52

Manden bag Team World Wide Trot Frank Kjelde er mest kendt for at være en succesrig hesteejer. Nu optræder han for første gang siden 2015 også som amatørtræner med to heste på træningslisten, som begge starter i Billund i dag.

Af Kim Nielsen

Han har haft forskellige bestyrelsesposter inden for travsporten igennem årene, men er mest kendt som succesrig hesteejer bag pseudonymet Team World Wide Trot. Gang på gang er han lykkes med at kigge en hest ud især i Holland, som efterfølgende er blevet til en vinderhest hos træner Morten Juul, som han har haft et mangeårigt samarbejde med.

Når der købes heste, skal der også sælges nogle. Så en del af de mange heste, der i tidens løb er indkøbt syd for grænsen, er ind imellem også blevet solgt videre.

To af hans seneste indkøb står nu med ham selv som træner. Sidste gang, der optrådte en hest på den 49-årige nordjydes træningsliste var River Star tilbage i 2015. Nu står der pludselig to i form af Hiawatha River og Quick Crown.

HIAWATHA RIVER 20180513

Hiawatha River chocksejrede til 71 gange pengene i sit gamle regi for Birger Jørgensen på Copenhagen Cup-dagen 2018. Foto: Burt Seeger.

- Det er et par heste, der nok kun er på gennemrejse hos mig, men ja – jeg er pludselig blevet træner for en stund, lyder det fra Frank Kjelde.

Hiawatha River har været ejet af Stutteri Disney, men for et par måneder siden skiftede den ejer. Frank Kjelde siger til trænerkommentarerne på fasttrackracing.dk følgende om 4. løb nr. 6 Hiawatha River:

- Jeg købte den for et par måneder siden, hvor den har været i træning i Norge hos Sigbjørn Kolnes. Han har repareret lidt på den, og den har trænet godt. Den er nok købt med henblik på videresalg, og den kom hjem til mig for 10 dages siden, hvor den har gået et enkelt let job. Den virker fin og tilpas, og den er ude i lidt blidere konkurrence her, så den må stå med en god chance. Kommer nok i lukket hovedlag – måske norsk hovedlag. Det afgøres på dagen. Og så går den med PG-sko. Det har den vist ikke gået med før. Ellers ingen ændringer.

Fik Quick Crown med hjem fra Berlin

Forrige weekend blev den tyske derbyweekend afholdt i Berlin, og har var Frank Kjelde på plads for at overvære løbene. Men som hestehandler er man altid klar til at slå til, når chancen byder sig.

Her startede den 7-årige Zola Boko-søn i løbet om Derby-Marathon-Pokalen over 3.200m, hvor det blev til opløbsgalop.

Hesten er på vej mod den halve million i indtjening. Sidste efterår vandt den et V75-løb på Solvalla, og så sent som i maj måned startede den for Troels Andersen i Sverige. 

I maj måned skiftede den så til Paul Hagoort, for hvem gjorde sin anden start i Berlin. Sammen med Niels Thomsen/Baltic Stable ejer Frank Kjelde nu hesten, som han tog med hjem fra Berlin. Om 9. løb nr. 7 Quick Crown siger træneren:

- Det er en klassehest, som har været hos Paul Hagoort. Jeg fik den med hjem fra Berlin. Vi forsøger at finde et par løb til den, og vi giver den et par starter for at se, hvor den skal starte henne i fremtiden – nok enten i Danmark eller Sverige. Den var købt med henblik på at starte i Frankrig, men den har ikke point nok. Jeg havde en idé om, at den kunne gå monté, så det har vi testet, hvor Michelle red den i et godt arbejde i onsdags i Skive. Der var lidt mindre justeringer, vi skulle gøre. Den har startet to gange uden sko, hvor den rullede over i Berlin, da den virkede lidt for let. Vi har givet den lidt mere vægt på, og det virkede bedre. Hvis den løber op til det, den kan, er det en stor vinderchance.  

Brixton 20180513

Frank Kjelde og Michelle Mønster har før haft succes sammen i monté, hvor Brixton vandt montéløbet på Copenhagen Cup-dagen i 2018. foto: Burt Seeger. 

Alle de øvrige trænerkommentarer samt dagens ekspertanalyse kan ses på fasttrackracing.dk her:

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere