Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Dominique A P vinder en Treårsprøve i fjor for Birger JørgensenFoto: Ole Hindby

Fejlfri er hun min største vinderchance

Dominique A P 180715 (1)
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
24. august 2019 8:00

Dominique A P har stor kapacitet, men det har knebet med at være fejlfri på det sidste. Træner Morten Juul tror og håber på, at det vender i dag i Hoppe Derby Consolation præsenteret af J. Jensen.

Af Kim Nielsen

Morten Juul fik en god start fredag med sejren til Highyield Draviet. Han har a-kæden med til Derbyweekenden, og han har måske hesten, der kan vinde Consolationsløbet for de fireårige hopper i dag, hvis heldet vender for Ready Cash-datteren Dominique A P.

I Grand Prix’et i Aarhus var den første hest uden for pengene, da der fra startspor 11 blev for langt frem til de forreste. Herefter har træneren prøvet at pille skoene af hoppen.

Men såvel i første forsøg i Skive, som i Derbyprøven blev det til tidlig galop, og derfor bliver det kun til en start i Consolationsløbet. I dag er der igen sko på hovene.

Hoppen har kapacitet til at kunne gøre sig gældende i selve hovedløbet, og en fejlfri Donimique A P må have stor chance for at give Morten Juul endnu en vinderbuket, hvor han selv sidder i sulkyen denne gang. Startspor 8 er selvfølgelig ingen højder, men løser det sig bare lidt, så tror træneren på en topchance.

Om 4. løb nr. 8 Dominique A P siger Morten Juul til trænerkommentarerne på fasttrackracing.dk:

- Hun bliver ved med at drille. Har forsøgt to gange uden sko. Det fungerer i opvarmningen, men ikke i løb. Så det bliver med sko denne gang. Hun har et dårligt spor, men går hun fejlfrit, er det min største vinderchance på hele weekenden. Har siddet udvendigt på Daisy Hill før og har slået den, så jeg er optimist.

Fin montéhest

Skivetræneren har fået en fin montéhest i stalden i form af Ervin Boko. Den kommer med to friske sejre i bagagen, hvor den sprintede 1.13,7 på Sørlandet i overlegen stil. Og gangen efter sad den tidligt i spids trods 20m tillæg og vandt helt overlegent i Aarhus.

Der er bare lige en ikke ubetydelig udfordring for Ervin Boko i Lundens Montémesterskab præsenteret af J. Jensen. Den hedder Concorde. Marian Mechlenburgs herlige Dream Vacation-søn har kun svigtet en gang inden for de sidste ti starter og har ellers stablet hele ni sejre.

Ervin Boko 982019Ervin Boko og Michelle Mønster ved sejren i seneste start i Aarhus. Foto: Ole Hindby. 

Med Michelle Mønster i sulkuyen har Ervin Boko de bedste forudsætninger for at give Concorde en match, og om 12. løb nummer 11 Ervin Boko siger træner Morten Juul:

- Han har ikke gjort meget forkert og går godt hver gang. Var rigtig fin, da han vandt på Sørlandet på en 13-tid. Concorde er sindssyg god og virker til at være et hoved højere end konkurrenterne, så den kan blive svær at slå. Men vi skal prøve at give den en match.

Outsider i stayerløbet

Sidste skud i bøssen lørdag for Morten Juul er Holland i stayerløbet. Hesten kommer med friske laurbær og starter fra spids i Lørdags-stayeren præsenteret af J. Jensen. Ofte slår tillægshestene til i disse stayerløb, og træneren ser da også mest sin hest som en outsider i løbet. Trænerkommentarerne til 10. løb nr. 4 Holland lyder som følger:

- Gik godt sidst i Aarhus, selv om han ikke var speciel dus med banen. Nu er han blevet behandlet et par steder efter Steens (Juul – red.) anvisninger. Sidst kørte vi ham uden sko, men nu kommer han med sko, da han har lidt med hans hove. Han kommer med en let alusko, da jeg er bange for, at det ikke går uden sko over 3.000m. De er rigtig gode fra 40m, så de bliver svære at stå imod. Men min er den bedste fra første volte. Jeg ser ham som en outsider.

Der er indhentet et væld af trænerkommentarer til lørdagens løb, som kan ses på fasttrackracing.dk her:

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere