Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Bringmeupfront vindercirklenFoto: Fotograf: Gorm Jo

Fart over feltet i dame EM

Bringmeupfront vindercirklen
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
02. august 2019 19:26

Der er i dag blevet afviklet de første 2 afdelinger afEM for kvindelige travkuske

 Af Anker Michael Thomsen

Bringmeupfront

Bringmeupfront - fotograf: Gorm Johansen

Første indledende afdeling af EM blev et godt afviklet løb med masser af tempo undervejs.

Fra start tog Waffel og Samatha Stolker spidsen fra startspor 7 og så gik det ellers derudaf i et godt tempo med 14,9 de første 500 meter og siden 15.9 den første km.

Ud på sidste omgang var der flere heste der kom i angreb, deriblandt Bringmeupfront der havde den kun 20-årige østriger Nadja Reisenbauer i sulkyen.

I opløbet var parret nået frem til den førende og det var meget tæt over mål, med Bringmeupfront først på stregen.

I sejrsinterviewet kunne en lykkelig grådkvalt Nadja Reisenbauer fortælle at det er en fantastisk følelse at stå som vinder – endvidere kunne hun fortælle, hun som forberedelse havde set Bringmeupfront på video nogle gange.

Der var et fortjent stort bifald til den vindende kusk på æresrunden.

Ravenna opløb

Ravenna - fotograf: Gorm Johansen

Anden indledende afdeling af EM var syvende løb. Fra start kæmpede 5 heste om placeringerne foran. Ud af det hele kom White Russian til spids i en 10-åbning. Forbi publikum var der pæn samling på feltet. Ned af den sidste langside begyndte der at blive huller i feltet og ud af opløbssvinget kom Ravenna i en flot spurt og der var ingen der kunne svare op for dette angreb.

Der var stenhård kamp om de følgende placeringer, hvor Sussie Hastrup fik andenpladsen og Ovidio Saf tog tredjepladsen.

I vindercirklen kunne en glad kusk Marlene Matzky fortælle det var en lettelse at vinde, da hun kørte galop i den første afdeling.

 Stillingen

Førende efter de første 2 afdelinger i EM for kvindelige travkuske er østrigskeNadja Reisenbauer tæt fulgt af Samantha Stolker fra Holland.

Bemærk stillingen er fratrukket minuspoint for diverse forseelser i løbene. 

Som en service til kollegerne på fasttrackracing, der skal lave interview med den samlede vinder i morgen, kan det oplyses, at på google translate oversættes ”tillykke med europamesterskabet” til

”Gefeliciteerd met het Europees kampioenschap” på hollandsk.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere