Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Dominique A P og Morten Juul i vindercirklen - Hoppe Derby Consolation 2019Foto: Burt Seeger

Dominique A P viste klassen i Consolationsløbet

DOMINIQUE A P Vindercirklen
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
24. august 2019 13:44

Morten Juul kørte selv Ready Cash-hoppen til sejr i Hoppe Derby Consolation 2019 præsenteret af J. Jensen. Det var første gang, han som kusk stod i vindercirklen i en derbyweekend.

Af Kim Nielsen

Som skrevet her på siden tidligere i dag, så var Skive-træner Morten meget fortrøstningsfuld forud for starten i Consolationsløbet for de fireårige hopper. Der var kommet sko på hovene igen efter to starter med galop skoløs.

Fra spor 8 bakkede Morten Juul sidst med Dominique A P, hvor der foran blev åbnet i 11-fart af Daisy H J og Diva Sisa, der lavede en bytter, således at den fra start førende Daisy H J stadig sad i føring, da kilometeren blev rundet efter 1.13,2.

Fra bagfeltet stødte Morten Juul og fik favoritten Daisy Hill med Flemming Jensen ud foran sig. Den løb dog ikke rigtig fremad, så i opløbssvinget måtte Morten Juul af sted i eget angreb. Og så gik det stærkt. I yderbanen skød Dominique A P en fart, som de andre ikke kendte.

De forreste blev indfanget 75m før målstregen, så der var tid til at hilse på publikum for Morten Juul, der aldrig som kusk har vundet løb i derbyweekenden.

DOMINIQUE A P Og Morten Juul

Morten Juul vinder for førte gang som kusk i en derbyweekend. Foto: Burt Seeger.

Andenhesten blev Dazzle Nock med Christian Lindhardt, der gik fornemt den sidste halve omgang, og tredje var Marc Bæk Nielsen med Diva Sisa, der fortsatte formfremgangen. Vindertiden for Dominique A P blev 1.14,8/2.000m auto.

- Jeg har hele tiden sagt, at hun var en fantastisk god hoppe. Og Birger var anden med hende i Kriteriet sidste år.

- Han var så inde på, om det var ham og hende, der ikke kunne sammen, og jeg skulle selv prøve. Ja og så lykkes det. Det er fantastisk, jublede Morten Juul.

Fast Track reporter Nicole Marsing havde bemærket, at Dominique A P havde set hellækker ud i opvarmningen.

- Jeg testede hende reelt 400 meter, og hun sprang jo frem, da jeg bad hende om det. Så jeg havde en god følelse inden løbet.

- Det er helt specielt at stå her som kusk. Jeg har prøvet det før som træner, men aldrig som kusk. Det er helt ubeskriveligt.

Om løbets udvikling sagde Morten Juul:

- Jeg synes, de havde kørt oppe foran. Så jeg skulle af sted og have Flemming ud foran mig. Hans kom ikke rigtig fremad.

- Så tænkte jeg sidste sving rundt, at du må selv af sted, hvis du skal nå dem. Og det gik.

- Da vi kom på lige bane, havde jeg stadig ikke rykket vattet. Så der tænkte jeg, at det skulle hun nok nå.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere