Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Agria Copenhagen Sale 2018.Foto: Burt Seeger.

Derbyauktion med bred top

Derbyauktion 2018
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
20. august 2019 14:15

Agria Copenhagen Sale 2019 er kendetegnet ved en generel god kvalitet og en bred top blandt de udbudte heste.

Af Claus Juncker

De udbudte åringer er til et auktionsresultat, der kan måle sig med sidste års alletiders højeste salgsprocent på 89, når der traditionen tro afholdes derbyauktion den kommende lørdag aften på York Stutteri ved Hørsholm.

Man spotter et generelt kvalitetsmæssigt løft i forhold til sidste års auktion og selv uden deciderede topnumre, bør derbyauktionen også kunne matche sidste års gennemsnitspris på 62.262 kr. – den femtehøjeste siden 1997.

Efter afbud fra katalog nr. 17 George Clooney (e. Great Challenger) samt 24 Gucci Shadow (e. Quite Easy) kommer forventeligt 57 åringer under hammeren. Fire er svenskregistrerede, mens de resterende 53 er danske.

Hele 91 heste blev anmeldt til auktionen, men for at give både købere og sælgere de bedste betingelser ved at have alle heste under fast tag og samtidig have en fornuftig balance mellem udbud og efterspørgsel, måtte DTC helt uvant sortere i åringerne.

Her blev der ifølge DTC’s daglige leder, Klaus Storm, udelukkende skelet til kvalitet, og ikke om en hest er registreret i Danmark eller udlandet. Glædeligvis har flere af de heste, som der ikke blev plads til, fundet ved til Aalborg-auktionen.

Spændende Ready Cash-sønner

Avlshingsten Great Challenger er topscorer med otte heste på auktionen tæt efterfulgt af den i Sverige fuldtegnede S J’s Caviar med syv.

Brillantissime (e. Ready Cash) har fået en flot start på avlskarrieren og hans to auktionsafkom vil givet tiltrække sig en del opmærksomhed. Det samme gælder afkommene efter de to andre Ready Cash-sønner Charly du Noyer og Readly Express.

Det er også værd at fremhæve, at auktionen byder på to afkom efter Love You og et enkelt efter Ganymede, der gjorde god reklame for sig selv med forårets Elitloppssejr til Dijon.

Du kan få meget mere information om årets Agria Copenhagen Sale samt se billeder og video af hestene på auktionens hjemmeside – klik her

Auktionskatalog – klik her

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere