Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Don Cash og Jeppe Juel - Charlottenlund4.8.2019Foto: Burt Seeger

Bagspor til Don Cash og Jeppe Juel

DON CASH 482019
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
19. august 2019 15:56

Derbyprøverne i Norge afvikles næste onsdag d. 28. august, og her trak den eneste dansktrænede hest Don Cash spor 10. I en af prøverne til Norsk Hoppederby fik Bo Westergaard-trænede I D Entity spor 3.

Af Kim Nielsen

Lige som Derbyfeberen for alvor stiger herhjemme i denne uge, så begynder nordmændene så småt at blive ramt fra i næste uge. På Bjerke afvikles der over tre dage prøver til alle Derbies og Kriterier for såvel varmblods hingste og hopper som for koldblodshestene.

Onsdag d. 28. august gælder det de fireårige varmblodsheste, og hos hingste og vallakker er der fire prøver.

Jeppe Juel starter Ready Cash-sønnen Don Cash fra spor 10, hvor millionæren Noble Superb med Magnus Teien Gundersen og Frenchnorwegian I D med Robert Bergh på papiret er de værste modstandere. Tre heste går videre til Norsk Travderby fra hver af de fire prøver.

Hos hopperne har Bo Westergaard hyret Tom Erik Solberg til at varetage køreturen med I D Entity, der starter fra spor 3 i den ene af i alt tre hoppeprøver, som virker meget åben. Herfra går de fire bedste videre til Norsk Hoppederby, der afvikles på derbydagen søndag d. 8. september.   

 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere