Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Cerosso og Stefan Lind-Holm - 20. april 2019Foto: Torben Ager

Skipper's favoritter

Cerosso 190420
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
20. april 2019 16:30

Den mangedobbelte champion på Bornholms Brand Park - Stefan Lind-Holm i daglig tale kaldet Skipper - dobbeltsejrede på hjemmebanen denne påskelørdag, hvor vejret var fantastisk på klippeøen.

Af Dennis Stenbæk

To af de store favoritter havde Stefan Lind-Holm denne lørdag eftermiddag på hjemmebanen på Bornholm, nemlig Cerosso til 15:10 og Picasso Jetset til 20:10.

Det startede med Cerosso, der indledte i 2. par udvendig, men kortfør sidste omgang gik han frem i 3. spor med førende Classic Navy og i dødens siddende Coco Collection indvendig for sig.

Classic Navy gav op og så kunne Coco Collection overtage, men denne vekslede Cerosso sikkert ned i opløbet til let sejr på 21,8/1860 auto før godt afsluttende Bornholm Nu og med Coco Collection som tredje.

Det var Cerossos anden 2019-sejr i ligeså mange forsøg, men Skipper var ikke helt tilfreds med sin vinder.

- Jeg håber han kan komme op på de 6 sejre han tog sidste år. Sporet i dag var fint, men han var mere kantet i dag end sidste og det rullede ikke rigtig for ham så det var ikke så rart, men han vandt endda, sagde Stefan Lind-Holm til Fast Track efter sejren.

Heller ikke Picasso Jetset som vandt løbet for højeste klasse var han tilfreds med på trods af en sikker start-til-mål-sejr.

Inden løbet havde han sagt til Fast Track:

- Det er bare fremad. Jeg prøver at holde spids og så håber vi han er en tak bedre end sidst.

Og han holdt ord og kørte direkte til spids med Fendi Draviet i ryggen, mens medfavorit Aston Martin blev bakket sidst.

Derfor blev der ikke meget løb og Picasso Jet behøvede ikke at spille hele sit register ud i opløbet for at vinde på 18,7/1860 auto.

Picasso Jetset 190420

Selv om han iflg. kusken ikke er på toppen havde Picasso Jetset let spil for Skipper - Foto: Torben Ager

- Picasso er ikke helt på top og det er jeg nok heller ikke. Tiden var flot, men sidste år da jeg kørte ham nogen gange var han bedre og det bliver han sikkert igen. Det tror jeg Jesper har styr på og pludselig så finder den formen for det har den endnu ikke - det kan jeg mærke, sagde Stefan Lind-Holm til Fast Track efter sejren med den Jesper R. Nielsen-trænede 12-åring.

Kenn kørte smart

Umiddelbart lignede det Toxido eller Von Gladiator i V5-finalen, men de to fik kørt lidt rigeligt på hinanden og så faldt sejren i stedet hos Jetset Onion, men det var nu også lidt Kenn Christoffersens fortjeneste.

For han kørte smart, da han "inviterede" Von Gladiator frem udvendig for Toxido og selv tog ryggen på denne.

Derved blev han løftet frem helt til opløbet, hvor Jetset Onion skød frem til en ganske sikker sejr på 19,6/2160 auto før staldkammeraten Toxido og en tapper Von Gladiator.

Jetset Onion 190420

Helt udvendig skyder Jetset Onion frem for Kenn Christoffersen og besejrer inderbanens Toxido - Foto: Torben Ager.

- Det blev superperfekt for vores del. Toxido havde et godt spor så jeg startede med at råbe og skrige på ham og til sidst på Jetset, sagde ejer og træner Lise Henriksen til Fast Track efter sejren.

 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere