Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Mulig sammenhæng mellem KRAFFT-foder og positiv dopingprøve i Frankrig

Dtclogo1
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
08. april 2019 14:32

Foderfirmaet Krafft er efter en positiv dopingprøve i Frankrig ved at undersøge sammenhængen mellem indholdet i deres foderprodukter og stoffet cannabidiol.

Af Claus Juncker

Dansk Travsports Centralforbund skriver på hjemmesiden, trav.dk, at de ikke har yderligere oplysninger i den mulige foderdopingsag, men at de følger sagen tæt i samarbejde med Krafft og Svensk Travsport.

En test for stoffet cannabidiol er ifølge en pressemeddelelse fra Krafft ikke inkluderet i foderbranchens nuværende råvare- og fodertests, men efter den positive dopingprøve i Frankrig har firmaet sendt sine foderprodukter til analyse hos to uafhængige laboratorier.

  - Den iværksatte undersøgelse har højeste prioritet hos os. Hvis undersøgelsen viser, at Cannabidiol er et stof der kan forekomme i foderråvarer, så må vi ændre testrutinerne i Sverige. Vi ser nu på vores rutiner, så vi fremover kan sikre os, at vores råvarer og færdige produkter ikke indeholder spor af dette stof, udtaler Krafft-direktør, Sandra Hovik, blandt andet i pressemeddelsen, som du kan læse her.

 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere