Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

D J Okay udgår som følge af dårlige blodværdier

D J O'kay vindercirklen Aalborg
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
12. april 2019 11:30

Thomas Bonde har været nødt til at slette D J Okay til dagens løb i Aarhus. Hesten har ikke pådraget sig nogen alvorlig skade, men har noget infektion i kroppen.

Af Kim Nielsen

Forhåndsfavoritten i dagens afsluttende V5-afdeling på Jydsk Væddeløbsbane er udgået, og spillerne skal nu ud og lede efter et nyt holdepunkt i dagens stregspil.

- Da han startede på Fyn fik vi at vide af dyrlægen, at vi skulle være obs på hans tal. Men i og med at han gik som gik, så meldte vi ham i Aarhus.

- For en sikkerheds skyld tog vi en blodprøve forleden, og den viste, at tallene var blevet dårligere. Så det tyder på noget infektion, og så vil det være at skuffe både ejer og spillerne at starte den. Men der kommer flere løb til den.

- Han går hjem til ejeren i morgen, hvor der er noget dejligt grønt spirende græs. Vi tager en opfølgende blodprøve efter påske, og så ser vi, hvornår vi kan begynde at træne ham igen, fortæller hestens træner Thomas Bonde.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere