Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Johan Untersteiner og Cyber Lane efter sejren i Broline Copenhagen Cup 2018.Foto: Burt Seeger.

Cyber Lane til Copenhagen Cup

Cyber Lane Efter CC 130518
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
09. april 2019 9:54

Johan Untersteiner har på vegne af titelforsvareren Cyber Lane takket ja til deltagelse i Copenhagen Cup.

Af Claus Juncker

Efter en veloverstået sæsondebut lørdag, hvor Cyber Lane sluttede på en andenplads i et udtagelsessløb til Olympiatravet, fik hestens svenske træner Johan Untersteiner en invitation til dansk travsports eneste internationale invitationsløb, Copenhagen Cup, der afvikles søndag den 12. maj på Charlottenlund Travbane.

  - Cyber Lane gik et fint løb i lørdags, og hvis alt ellers er ok med hesten, kommer vi gerne til København for at forsøge at forsvare titlen i Copenhagen Cup, bekræfter Johan Untersteiner overfor Dansk Hestevæddeløbs sportschef René Jensen.

Cyber Lane får endnu et løb i kroppen inden Copenhagen Cup, nemlig 15 dage forinden i Olympiatravets finale den 27. april på Åby Travet.

  - Cyber Lane har naturligvis hele tiden været en af mine kandidater. Jeg har været i kontakt med Johan Untersteiner siden i vinters og stillet ham en plads i udsigt, hvis ellers hesten var frisk til det.

  - Hesten beviste med al tydelighed i sæsondebuten, at han er klar til nye store opgaver. Det er en spændende hest i alle storløbssammenhænge, og vi er glade for at han har valgt Copenhagen Cup.

Cyber Lane har vundet 20 sejre i 31 starter og tjent mere end 9 mio. svenske kroner. Den er tidligere vinder af det svenske travderby.

Udover at vinde Copenhagen Cup gjorde Cyber Lane sig i sæsonen 2018 bemærket ved at slutte som anden til Readly Express i Svenskt Mästerskab, ligesom den sluttede tredje i Jubileumspokalen.

 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere