Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Cuba Libre Ice og Johan Untersteiner ved sejren i Grand Circle 3-års ChampionatFoto: Hesselborg Foto

Untersteiner: Jeg kan ikke føle mig mere tilfreds med træningen

Cuba Libre Ice 171126
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
21. oktober 2018 10:21

Et af spørgsmålstegnene i Grand Circle 4-års Championat er kriteriumsvinderen Cuba Libre Ice, der i år har været plaget af sygdom.

Det er otte uger siden vi senest så Cuba Libra Ice i løb, da hesten efter føring i Dansk Trav Derby måtte nøjes med en femteplads.

Vi fangede Johan Untersteiner for at høre en aktuel status på hesten.

»Cuba Libre Ice (7. løb) føles god i træningen, så jeg håber det går godt. Det har været vældigt blandede præstationer hen over sommeren. Jeg var så klart ikke tilfreds i derbyet. Med føringen så burde hesten have vundet, så det er klart at vi var skuffede,« siger Johan Untersteiner på telefonen undervejs mod Aalborg.

Hvor tæt føler du at hesten er på topformen?

»Jeg kan ikke føle mig mere tilfreds med træningen, men det må være op til bevis i løbet. Sporet er dårligt og det bliver hårdt med den udgangsposition, men vi må forsøge.«

Hvad er det som har plaget hesten i år?

»Det er mange infektioner som er kommet og gået. Det har i høj grad været halsen som har spøgt, og i fredags fik vi kigget hesten i halsen for at være sikre inden starten her.«

»Forhåbentlig går hesten et godt løb. Er vi blandt de tre første så er jeg tilfreds. Det vigtigste er at hesten går et godt løb.«

---

Læs yderligere træner- og kuskekommentarer HER

Fast Track-programmet til søndagens løb på Racing Arena Aalborg med start kl. 14.00 kan findes HER (e-paper) og HER (printvenlig udgave).

Af Niels Jørgensen

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere