Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Dream Girl vinder for Tobias N JonassenFoto: Foto: Burt Seeger

Team Lunden i nye rammer

DREAM GIRL 180825
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
08. november 2018 16:21

Ud fra et ønske om at tage et step up og gå i en mere social retning skifter Team Lunden fra at være et privatdrevet til et foreningsdrevet projekt.

Tidligere har Det Danske Travselskab blot supporteret det private Team Lunden-projekt med Carsten Bundgård som primus motor, men nu er det ifølge Det Danske Travselskabs direktør, Michael Juul, tid til at tage yderligere et step op.

  - Anpartsprojektet har haft en fantastisk afsmittende effekt. Ved at skabe en forening med nogle klare vedtægter får vi en juridisk holdbar konstruktion der gør, at vi kan komme ud og massedistribuere det. Jeg ser store muligheder i det. Tanken er, at vi vil markedsføre det op mod jul som en julegave idé, forklarer Michael Juul.

Hidtil er der blevet trukket lod om Team Lunden-hestene ved årets afslutning, men fremadrettet vil hestene blive solgt på auktion, og de indkomne penge udloddes ved lodtrækning i portioner af 1.000 kroner. Denne ændring er der ifølge Michael Juul en helt specifik årsag til.

  - Vi har ønsket at gå i en mere social retning. Det er ikke lotteridelen, der skal være det bærende element, men derimod det sociale omkring hesten. På den her måde rammer vi en målgruppe uden for sporten bestående af nye kunder, fastslår Michael Juul.

Drømmer om Dansk Hoppe Derby

Det nye foreningsbårne Team Lunden-koncept skydes i gang med netop indkøbte Dream Girl, der skal trænes af Nicolaj Andersen. Salget af anparter er allerede startet og søndag i næste uge kan den tjene sine første penge til det ”nye" Team Lunden, når den starter i Grand Circle 3-års Hoppechampionat på Billund Trav.

  - Vi har købet en rimelig god hest til en meget fair pris. Succeskriteriet er at få en hest, der til næste år kan kvalificere sig til Dansk Hoppe Derby. Det er det alle drømmer om, og jeg synes bestemt mulighederne er til stede, afslutter Michael Juul idet han afslører, at man allerede er på jagt efter nye emner til lignende projekter.

---

Vedtægterne for foreningen Team Lunden kan ses HER

Anparter i Dream Girl kan købes HER

Af Claus Juncker

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere