Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Uno Gardenia omgivet af Emil D. Mæhlisen med en af døtrene på armen. Til højre fru SanneFoto: Ole Hindby

Ny kurs giver sejrsforhåbninger

Unogardenia210918daekken 1000
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
30. november 2018 8:00

Aarhus-amatør Emil Mæhlisen introducerer i dag fredag Skives væddeløbsoval for to af sine heste. Heraf jagter han det resultatmæssige vendepunkt for kapable Expo Lane.

Det er ikke gået helt som håbet med den treårige S.J.'s Caviar-søn, der siden karriereindledningen har været plaget af småproblemer. For et par måneder siden er træningen lagt om med henblik på i højere grad at skåne Expo Lane.

  - Vi oplevede at han hele tiden havde nogle småskavanker, og i forbindelse med at han også er vokset lidt, har han nok ikke helt kunne holde til træningen, ræsonnerer Emil Mæhlisen.

  - Derfor er vi gået over til at køre lange arbejder i stedet for intervaller, altså mindre fart, men større mængde. Det betyder også, at han skal startes lidt frem mod den rette form, og så må tiden vise, om det fungerer.

I ny forfatning

Første start efter de fem måneders pause er gjort, hvor Expo Lane var mere en absurd uheldig. Ovenpå flere trange situationer endte løbet i galop i sidste sving grundet sammenkørsel, men med mere held i dag, skal Expo Lane (3. løb/9, V5-2) regnes med på stregen, vurderer træneren.

  - Jeg var fint tilfreds med ham senest, og derudover har han gået godt i et par banearbejder. Han føles mere vokset sammen, og jeg synes, at han skal stå med vinderchance her.

  - Oplægget vurderer Jeppe (Juel, red.). Det er derfor han sidder der - det må han løse.

Triochance med ATAK-vinderen

Emil Mæhlisen hopper selv i sulkyen bag den altid spurtgarante Uno Gardenia (8. løb/11), der med sin sejr i ATAK's fødselsdagsløb 'har reddet' sæsonen for Aarhus-amatøren.

  - Det har generelt været lidt op ad bakke i år, blandt andet med Expo Lane. Men det går jo op og ned, og så er det altid dejligt at kunne tænke tilbage på sådan en sejr.

  - Uno virker til at holde formen. Der kan nemt komme nogle i vejen i amatørløb, men han har altid en god afslutning. Vi håber på at kunne sidde godt med, og med det rette tempo i løbet, vil han løbe i trioen, vurderer aarhusianeren afslutningsvist.

---

Fast Track-programmet til fredagstrav i Skive kan findes i digital udgave HER og printvenlig pdf-udgave HER. 1. løb starter kl. 15.45.

Af Camilla Halldorsson

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere