Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Vicky Løgstrup vinder på Skive Trav for Martin Andreasen.Foto: Flemming Andersen.

Nye øjne på Vicki Løgstrup

Vicky Loegstrup 090318
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
12. marts 2018 14:50

Efter en beskeden start på karrieren har Vicki Løgstrup for alvor fundet melodien. Trods skærpet modstand trak hoppen sig sejrrigt ud af fredagens tætteste opgør på Skive Trav.

Et hurtigt kig på resultatrækken fortæller, at der er tale om en hest i rivende udvikling. Startskuddet hertil ligger i et givtigt samarbejde med amatørtræner Martin Andreasen.

  - I efteråret blev jeg spurgt, om jeg ikke ville prøve den. Jeg havde ikke de store forventninger, men blev positivt overrasket og nu har jeg selv part i den, fortæller Martin Andreasen.

  - Jeg havde lidt idéer til nogle ændringer, som så er faldet positivt ud. Vi pillede forskoene af hende, og så har hun lært at gå med vatudtræk og så har jeg valgt at køre hende bagfra, så hun dermed har kunne spare lidt på kræfterne.

Flot entré til almindelige klasseløb

Efter primært at have deltaget i form- og amatørløb blev Vicki Løgstrup forsøgt i et liga 5-løb i starten af januar. Trods en sjetteplads fik Martin Andreasen det svar, han håbede på.

  - En dum galop kostede os tredjepladsen, da der kom en tempoveksling og jeg forlangte måske lidt for meget af hende. Men der kunne jeg mærke, at de i hvert i fald ikke løb fra hende, selvom modstanden blev skærpet.

  - Hun er virkelig en stærk og reel hest, der går stabilt hele tiden. Hun virker til at have stor udvikling i sig, så hun kommer til at starte på, så længe formen er til det. 

Vicky Loegstrup Oploeb 090318

 

Det krævede målfoto for at afgøre, at Vicki Løgstrup i inderbanen var først over stregen. Foto: Flemming Andersen.

Stærk opløbskamp

I fredags kunne Vicki Løgstrup slå gode heste som Asger Mølgård og Bella Tinghøj, da hun via open stretch kæmpede indtil stregen var nået i en yderst medrivende opløbskamp.

Udover Martin Andreasen består ejerkonstellationen af far og datter; Niels og Pia Lange, som glæder sig over udviklingen:

  - Vi er noget overraskede over at se, at hun havde det i sig. Vi har haft hende i mange år, så det er en fornøjelse at se hvor godt hun kan slutte af, fortæller medejer Pia Lange, hos hvem Vicki Løgstrup er opstaldet.

Se eller gense opløbskampen. Video: Fast Track. 

Af Camilla Halldorsson

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere