Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Bullet Knas og Henrik Lønborg interviewes til Fast TrackFoto: Gormfoto.dk

Komplet weekend for Henrik Lønborg

Bulletknas100318
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
12. marts 2018 16:00

Århus-træneren er startet sæsonen helt forrygende med en sejrsprocent på hele 43% for egentrænede heste. I weekenden toppede han med tre sejre i tre forsøg.

Bullet Knas, A Delicious One og Benton Frisco hedder weekendens tre sejrstagere, som samtidig var opskriften på en drømmeweekend.

  - Det er jo det, vi går og drømmer om. Men drømmer, det gør man jo altid. Helt realistisk havde jeg ikke troet, at det blev til tre sejre, indleder Henrik Lønborg.

  - Mest overrasket var jeg omkring Bullet Knas, som var meldt hårdt ind under 100.000, da han selv stod med godt 50.000 kr. Men jeg blev dog lidt mere optimistisk, da jeg så startlisten.

  - Det var lige omvendt med A Delicious One, som kom efter pause. Her faldt optimismen efter startlisten kom.

Både Bullet Knas og A Delicious One meldes i ligafinalerne i Aalborg sidst i marts. Med sidstnævnte har finalen været længe planlagt, hvorfor han netop nu kommer tilbage efter to måneders pause.

  - Han har haft en del tætte starter, og startet i årgangsløb som to-, tre og fireårig. Han var en smule skæv, så han er blevet behandlet og fået lidt fri, og nu er det ligafinalen det gælder.

Kontinuerlig vintertræning

At alle hestene præsterer, tillægger træneren sine træningsforhold, som blev ændret for halvandet år siden.

  - Vi gør et stort arbejde i at holde træningsbanen ved lige. Så vi fik drænet banerne, og lagt nyt underlag. Derfor har vi kunne træne hele vinteren uden afbræk trods frost og tø.

  - Hestene har derfor trænet tungt i vinters, og ikke mindst fået kontinuerlig træning, idet de ikke har misset nogle arbejder, slutter Henrik Lønborg.

Af Camilla Halldorsson

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere