Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Storesøster Cinderella vinder med Steen Juul.Foto: Burt Seeger.

Debutanten Disney

Cinderella 170826
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
14. marts 2018 12:15

Gordon Dahl-trænede Disney gør fredag debut. Træneren tvivler ikke på talentet, men pointerer, at forståelsen skal komme med starterne.

Som lillebror til en af en af C-årgangens bedste hopper, Cinderella (14,0am, 172.750 kr. og tredje i Dansk Hoppe Kriterium), er det altid spændende, hvorvidt Disney kan gøre kunsten efter.

I forrige weekend blev From Above US-sønnen godkendt, dog med skønhedsfejl, idet Disney galopperede ud af volten. En risiko, der formentlig kommer til at følge ham i starten af sin løbskarriere.

  - Han er en god hest, som er veltrænet og rimelig godt forberedt. Han har dog det problem, hvis man kan sige det sådan, at han er lidt doven og derfor ustabil, forklarer Gordon Dahl.

  - Hvis man ikke er over ham, så bliver han lad og taber bagbenet. Det er som en sekstenårig teenager, men det skal nok komme ham til gode. Væddeløbsheste skal nok få temperament.

  - Jeg har trænet ham i dag, hvor han gik rigtig fint. Så forudsætningerne frem mod starten er på plads, men galoprisikoen er der. Uden galop forventer jeg, at han er med i triorækken.

Talentet har han

Ligesom med storesøsteren er forhåbningen, at Disney kan gøre sig gældende i årgangssammenhæng.

  - Forudsætningerne er der. Han har en god motor, gode lunger. Eksteriørmæssigt har han, hvad der skal til. Nu skal han bare ud og have noget løbsforståelse, og det skal komme med starterne.

  - Men jeg føler, at det er en hest, der kan udvikle sig til i hvert i fald at være med i trøstløbssammenhæng. Talentet har han.

Baneprogrammet til fredagens løb i Aalborg kan hentes HER.

Af Camilla Halldorsson

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere