Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Oliver Lindbøg bag Nasdaq.Foto: Gorm Johansen.

Staldmand bag derbytreer

Oliver Lindboeg
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
15. maj 2018 12:00

19-årige Oliver Lindbøg håber at kunne gøre sig gældende i Sigter Mod Stjernerne i år, hvor han torsdag deltager med derbytreeren Albatros.

Til hverdag arbejder Oliver Lindbøg i staldens hos travtrænerne Anders Petersen og Marc Bæk Nielsen. En kombination, han ser som særlig fordelagtig, da det giver ham indblik i to træningsstalde.

  - Jeg er to dage i ugen hos Marc og tre hos Anders, og på denne her måde lærer jeg en hel del. De har to forskellige måder at træne heste på, fortæller Oliver Lindbøg.

  - Marc gør meget i ridetræning, og her arbejder jeg meget med ungheste, mens Anders træner for vogn. Hos Anders har jeg derimod med løbshestene at gøre.

Overrasket over køreturen

Siden Oliver Lindbøg gjorde sin entré på væddeløbsovalen i 2016, er køreturene lige så stille kommet. Den 19-årige staldmand håber på større succes i de unges kuskekonkurrence i år, hvor han torsdag sidder bag Marc Bæk Nielsens dygtige Albatros (9. løb/7).

  - Jeg var med i to afdelinger sidste år uden den store succes. Jeg havde lidt svært ved at få køreture, men Marc og Anders har sagt, at de gerne vil hjælpe mig i år.

  - Men jeg blev noget overrasket over, at Marc gav mig lov til at køre Albatros. Det er selvfølgelig vildt fedt, og med det følger større forventninger. Men det er noget sjovere, når man har mulighed for at blande sig helt fremme, i stedet for at skulle køre efter de mindre placeringer.

  - I det her løb er der et par heste foran, der kan lidt. Men de 2500 meter er til vores fordel, så vi må se om vi ikke kan komme godt med, og så køre lidt til slut. Så skulle vi gerne være mellem de tre.

Fast Track-programmet til torsdagens løb på Billund Trav kan findes HER.

Af Camilla Halldorsson

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere