Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Maria Dueholm Svendsen løfter pokalen efter sejren i DM for Montéryttere.Foto: Flemming Andersen.

Spændende DM-dag i vente

Maria Dueholm Svendsen Podie
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
15. maj 2018 15:00

To DM-titler står mandag på spil blandt montérytterne og de femårige hopper, og startlisten lover spænding.  

Sidste års ti mest sejrsrige montéryttere dyster gennem tre afdelinger om danmarksmesterskabet. Blandt andet de sidste to års DM-vindere Maria Dueholm Svendsen og Nicole Marsing, samt sidste års Montéprofil Sabina Gammelgård er med i kampen om trofæet.

Hos de femårige hopper undgår Beatriz ikke favoritværdigheden med den imponerende andenplads i det åbne hoppe-DM. To starter har Stald Søhus' Beatriz gjort i år - begge mod den absolut bedste klasse. Først som fjerde et stykke bag Takethem, og senere som kort slået DM-toer bag Stickittothem.

Nu jagtes revanche, og muligheden for en anden DM-titel mod de jævnbyrdige femårige hopper. Udgangspositionen hedder dog anden række og udfordrerne står i kø.

Halvdelen af mandagens DM-felt var på plads i sidste års ultimative opgave, hoppederbyet. Heriblandt den anden bedst placerede Bella Højgård, speedkuglen Blue Velvet og ungdomsstjernen Beatthebeastshadow.

Interessant skal det blive at se dem mod anderledes konkurrenter som Bombastica, der har tre sejre i fire starter.

Startlisten til DM for montéryttere og femårige hopper findes HER.

Af Camilla Halldorsson

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere