Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
VM Viking Cup vinder overlegent i Billund for Søren JohanssonFoto: KM Foto/Kjeld Mikkelsen

Sørens viking venter ikke på nogen

VM Viking Cup 060418 (1)
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
24. maj 2018 11:30

Odense-træner Søren Johansson har godt fyldt op i stalden, og fredag kunne godt ligne en rigtig fin eftermiddag på hjemmebanen Fyens Væddeløbsbane.

Stald Søren Johansson starter fem heste, og efterhånden som chancerne bliver snakket igennem, så står det klart, at det godt kan blive til minimum et par vinderbuketter. Men først lige et par ord om det seneste indkøb til stalden, nemlig talentet Endomondo (ENS Snapshot e. Krystal Vang), som er købt til en af staldens større hesteejere, Ole Torkdahl.

- Vi kørte op for at se denne 2-års hoppe, da vi fik nys om, at den var til salg. Endomondo viste god fart, og vi kunne lide dét vi så, så den bliver spændende at arbejde videre med, indleder Søren Johansson.

Staldens fløjhest gik superløb senest

Søren Johanssons bedste hest i stalden hedder naturligvis VM Viking Cup, og den gik et regulært topløb senest på Copenhagen Cup-dagen som anden til Demolition Man F, men før blandt andre Bandit Brick, som jo starter i V75-finale i Elitloppsweekenden lørdag.

- Ja, jeg måtte afsted lidt langt udefra, men ind på lige bane troede jeg faktisk stadig på vinderchance. Han har ramt en god formtop, og i dette løb fra godt spor, så tror jeg vi fører hele vejen. Jeg kører i hvert fald fremad fra start, og når vi spidsen, så er der vel ikke alt for mange, der skal frem at trykke, vurderer Søren Johansson.

VM Viking Cup går ud i 5. løb, men staldens øvrige fire startheste skal naturligvis også have et ord med på vejen.

3. løb 2 Garland Scott: Gik rigtig godt i Billund senest, hvor vi havde ændret til lukket hovedlag. Det bliver det samme i Odense, og da han er hurtig fra start, så prøver jeg for spids, og kører dér.

6. løb 8 Gold Buitenzorg: Havde et lille nyreslag senest, så den start kan glemmes. Han er tilbage og træner fint, så fra dette iskolde startspor, så håber jeg at finde ned i tredje par udvendigt, og kan han sidde med på smækken, så har han en god slutspeed. Fin chance.

8. løb 3 State Of Indiana: Skærper sig fra gang til gang, og stred godt senest mod Coco Line, som jo har tjent væsentligt mere end hende selv. Hurtig fra start, og jeg prøver mod spidsen. God chance.

9. løb 1 Sander L B: Positiv senest, hvor han gik noget af det bedste længe. Sprint er nok hans foretrukne distance, og selv om det kan virke som spids det hele for mig i dag, så er det også den position jeg vil forsøge med Sander L B.

Fast Track programmet til løbene i Odense fredag eftermiddag kan hentes gratis HER. Eftermiddagens første løb går kl. 15.45 og der er 9 løb på programmet.

 

Af Jesper Elbæk

 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere