Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Toscano og Marc Bæk Nielsen.Foto: Gorm Johansen.

Marc Bæk på sejrskurs

Toscano301217
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
23. maj 2018 8:00

Anden pinsedag blev tre måneders sejrstørke i sulkyen brudt for Marc Bæk Nielsen, der meget vel kan fortsætte i sejrssporet i dag onsdag med Toscano på Jydsk Væddeløbsbane. 

Dortmund sikrede pinsemandag sin træner en let sejr ovenpå en periode, hvor heldet ikke har tilsmilet Racing Arena Aalborg-træneren.

  - Hestene har præsteret på et højt niveau, men vi har manglet det sidste held. Det har været lidt op ad bakke den sidste tid, så det er klart at det er ekstra dejligt med en sejr, fortæller Marc Bæk Nielsen.

Bliver på en anden måde

Eftersom treårshoppen Debbiedoit måtte udgå med halsinfektion, bliver Toscano (5. løb/3, V5-4) staldens enlige starthest i Århus onsdag eftermiddag. Den seksårige hoppe testes i dag på Aarhus-banen inden junis større opgave, den nye hoppeløbsserie, Preben Munchs Mindeløb.

  - Det er første gang at vi starter hende i Aarhus, men hun skulle have fordel af højrevejen rundt, fortæller Marc Bæk Nielsen.

  - Senest i Aalborg fik hun et roligt løb, da vi havde sigtet mod et større løb på Åby denne uge, hvor hun desværre lige netop ikke kom med. Forrige gang hoppede hun ifølge Peter Ingves sejren væk på Åby.

  - Denne gang bliver oplægget et andet, og her skal hun blande sig i sejrskampen. Der er andre fine heste imod, men jeg holder hende rigtig højt. Hun træner godt, og selvom jeg ikke har forsøgt at køre med hende fra start, har jeg en fornemmelse af, at hun kan være hurtig ude, pointerer Marc Bæk Nielsen.

Fast Track-programmet til onsdagens løb på Jydsk Væddeløbsbane med start k. 15.15 kan hentes HER. Træner- og kuskekommentarer findes HER.

Læs også yderligere artikel med relation til dagens løb - Finn M. på togt med Kaptajnen

Af Camilla Halldorsson

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere