Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Får CD revance i årets Grand Prix?Foto: Ole Hindby.

Lad drømmerejsen begynde

Commit Boom Bay, GP
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
12. juni 2018 15:50

Årgangsstjerner og opkomlinger kæmper side om side om finalepladserne til Jydsk 4-årings Grand Prix.

Kalenderen skriver juni, og tiden nærmer sig det første klassiske årgangsmøde, hvor drømmene skal stå sin prøve.

På søndag skal felterne findes til Tuborg Jydsk 4-årings Grand Prix og Fair Finans Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix, når henholdsvis tre åbne prøver og to hoppeprøver afvikles.

Hos hingstene starter sidste års runner op til årgangstronen, Confidence, for første gang på dansk jord, og møder her formstærk konkurrence i blandt andet Champions Peak.

De åbne prøver byder også på et opgør mellem Come On Hugo og Close To Heaven, der får kompetent modstand i form af de kapable opkomlinger Cerveza og Cash Sali.

Seriøse bejlere til årgangstronen

Hos hopperne skal anpartsdronningen C D atter forsøge at genindtage vinderpladsen, som var hende yderst velkendt sidste sæson. Hun er oppe imod Cinderella og Caroline K, mens giftige Carna Sensei sætter Commit Boom Bay i stævne i den anden indledende hoppeafdeling.

Hos hingstene går de tre bedst placerede fra de indledende afdelinger, samt fjerdehesten med flest point videre til finalen, mens det hos hopperne er de fem bedst placerede i begge afdelinger.

Se den komplette startliste til 4-års prøverne og indledende afdelinger i Preben Munchs Mindeløb, der er sprængfyldt med lovende fireåringer og herlige hopper, HER.

Af Camilla Halldorsson

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere