Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Kaj Sørensen og Prima DineFoto: Ole Hindby

Kaj Sørensen uden de store forventninger

Kaj Sørensen
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
12. juni 2018 8:00

Som den eneste galoptræner på Jydsk Væddeløbsbane, så er det endnu ikke i år lykkedes Kaj Sørensen at vinde løb. I aften kan der ændres på det, når er der galopdag på hans hjemmebane og tre af staldens heste skal i aktion.

Ifjor blev det til fire sejre og en indtjening på 192.000 kroner for galoptræner Kaj Sørensens heste. I år er det ikke blevet til en top tre placring i fire forsøg. Bedste placering er en fjerdeplads med Special Quest-sønnen Rambo på Klampenborg Galopbane. Netop fireårige Rambo bliver staldens første starthest i aften i andet løb Provinsens 3- & 4-årsserie 1.afdeling, hvor der dystes om 50.000 kroner.

Rambo020917 Rambo har vundet et løb i karrieren hidtil. Foto: Ole Hindby

  -  Rambo får det lidt svært. Han går godt nok i træning og har ingen problemer. Han er nok bare ikke så god som jeg troede og så var han overmatchet senest i Champion Stakes.

Kaj Sørensens reklamehest de seneste sæsoner har været nu femårige Marylen, som har vundet fem sejre og rundet de 250.000 kroner i indtjente præmier. I aften årsdebuterer den i Grand Cup 2018, med lærling Annie Nilsson-Lindahl på ryggen. Træneren giver den følgende ord med på vejen.

  -  Hun er ikke på top endnu. Den er ikke sat op endnu og skal have et-to løb i kroppen inden nogle større hoppeløb i København og evt. en start i Sverige. Hun er også stadig lidt på den tykke side.

3M1A1354 MarylenMarylen(til venstre) er en rigtig klassehoppe, som årsdebuterer i aften på sin hjemmebane. Foto: Ole Hindby

Sidste starthest er treårige Søren Brun. Appel Au Maitre-sønnen starter i fjerde løb.

  -  Er en sjov hest, som gør det godt i arbejde. Fik seks kilo for en sidsteplads senest i Petit Prix. Jeg ved godt det er svært mod ældre heste, men jeg tror han kan svare op til sit tal. Jeg tror han får en præmie her og kan være min bedste chance i aften, slutter Kaj Sørensen af.

Løbene i aften i Aarhus indledes klokken 18.15, sammen med V5 spillet, som er fra første til femte løb.

Fast Track-programmet til aftenens løb kan hentes HER

Du finder yderligere trænerkommentarer på Jydsk Væddeløbsbanes hjemmeside HER

Af Henrik Brendholdt

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere