Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
CD vinder Dansk Hoppekriterium for Birger Jørgensen - 8. oktober 2017Foto: Burt Seeger

Kaj Jensen: Vi har stadig den bedste

C D 171008
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
14. juni 2018 12:00

Sidste års årgangsdronning C D har ved sæsonåbningen vist sig som en mere menneskelig konkurrent, og har endnu første sejr til gode. Ifølge træneren går det dog planmæssigt.

  - Vi har forsøgt at give hende lidt løbsopgaver, men vidste godt, at hun ved første start ikke var helt klar. Vi vil ikke have hende til at ramme topform for tidligt, så hun havde ikke fået mange hurtigarbejder inden første løb, betoner Kaj Jensen.

  - Hun var dog klart forbedret senest, hvor det var løbsafviklingen der gjorde, at hun ikke endte længere fremme. I træningen er hun vældig fin, og det begynder at flyde lettere.

Rutinen som våben

Tiden er nu kommet til, at fireåringerne mødes i det første klassiske opgør. Søndag skal finalebilletten til Grand Prixet sikres, når C D tørner ud i anden hoppeprøve (6. løb, V5-4).

  - Hun er ved at få mere fart i kroppen, så vi er klar, og bør være en god vinderchance i prøverne søndag. Hun har sat flere muskler over vinteren på grund af svømmetræningen, og i år er det planen, at hun skal gå helt uden sko.

  - Der er dukket nogle op, der også har potentiale. Men jeg har en formodning om, at min hest har fået meget rutine, der kan blive afgørende. Man kan naturligvis ikke forvente, at man kan vinde uden at få konkurrence, men jeg synes selv at jeg har den bedste hest i årgangen. Dog er det klart, der skal ikke meget til, før det forskyder sig, påpeger Kaj Jensen, der samtidig nævner anpartsstalden, Stald Challengers, hingstekort, som en mulig finalekandidat i de åbne prøver.

  - Chio Gilbak har været rigtig uheldig, men han har meldt sig ind på det seneste. Han er gået frem, og jeg tror han er med i kampen om en finaleplads, selvom udgangspunktet for hans del har været consolation.

Fast Track-programmet til søndagens fireårsprøver  på Jydsk Væddeløbsbane kan findes HER.

Af Camilla Halldorsson

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere