Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Jeppe ikke sat af

Peter Jensen Jeppe Juel 220716
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
13. juni 2018 15:05

Det er ikke en ulmende konflikt men derimod god kommunikation, der er baggrunden for, at Mads Hviid Nielsen overtager stadig flere af køreturene bag stald Peter Jensens heste.

  - Der er flere ting i det. Først og fremmest handler det om, at Jeppe har fået flere heste i træning. Vi vil begge gerne deltage i de løb, hvor der er penge at køre om, og det gør at vores heste ofte støder sammen. Jeg bringer mig selv i en sårbar position, hvis jeg kun satser på Jeppe som kusk. Derfor har jeg løbende en dialog med såvel Mads som Jeppe om, hvem der skal køre hvad og hvorfor.

  - Jeg mener at Jeppe er Danmarks bedste kusk, men Mads er et stort talent, som kan blive Danmarks bedste over tid. Det kræver bare en masse rutine. Både mine hesteejere og jeg er enige om, at når man hiver en profil som Mads hjem fra Stockholm, så skal han altså også have chancen.

Ændringerne fra og med denne sæson i Travkalender nr. 1 , hvorefter kuske ikke må køre mod egentrænede heste, har også en vis afsmittende effekt på de to stortræneres samarbejde.

  - Reglen betyder, at vi er nødt til at være lidt på forkant med de situationer, der kan opstå.

  - Både Jeppe og jeg har eksempelvis heste til start i fireårshoppeprøverne på søndag, og når man nu ved, at Jeppe ikke kan køre mod sine egen hest i en eventuel finale, er det bedre, at Mads også selv gør forsøget på at kvale Caroline K ind, siger Peter Jensen.

Af Claus Juncker

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere