Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Nu tror træneren igen på sin hest

Gemstone-7021-L vindercirkel
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
11. juli 2018 18:00

Søndag eftermiddag skal Marc Stott-trænede Gemstone ud at løbe om en førstepræmie på hele 1,5 millioner SEK, når Mingun-sønnen deltager i et femten hestes stort felt i Svensk Galop Derby 2018.

Efter at have leveret flere pæne præstationer i sin to-årssæson, så har Birgitte Bro Lindhardt hest udviklet sig flot i år og efter to sejre og en andenplads, så er Gemstone og rytter Oliver Wilson, blandt favoritterne i Svensk Derby søndag eftermiddag på Jægersro Galopbane.

Efter at have pulveriseret alt modstand i årets to første starter, hvor Bro Park Trial blev vundet med hele 11 længder, før nummer to og gav en førstepræmie på 400.000 SEK, så kom der lidt malurt i bægeret i sidste start Derby Testen, hvor Gemstone efter føring undervejs, overraskende måtte lade Master Bloom/Carlos Lopez forbi til slut.

  -  Han underpræsterede i løbet og vi kørte ham direkte til Højgård Hesteklinik. Det viste sig han havde slim i lungerne. Det var en god undskyldning for at flere af de heste han besejrede let i forrige start, nu var tættere på ham, fortæller træner Marc Stott, med base på Jydsk Væddeløbsbane.

Marc Stott har været her der og alle vegne i år og har allerede nu vundet storløb som Jydsk Derby, Pokalløb, Dansk Jockey Club Cup og Jockeyklubbens 2000 Guineas. Staldens heste har allerede nu indløbet 1,7 millioner kroner og sejrsprocenten er på omkring 20.

Bliver det til endnu en storløbstriumf søndag?

  -  Det bliver top spændende. Han virker fin og ser godt ud. Jeg blev lidt usikker efter præstationen senest, men tror nu på min hest igen. 

  -  Der er kun en hest i feltet der er højere i handicap end ham og jeg ved han er en god hest. Han kan godt være derby vinderen på søndag, fortæller en optimistisk Marc Stott om Gemstone som står med et generalhandicap på 83 og har indløbet 441.138 kroner i karrierens otte starter.

Gemstone-0144-LGemstone vinder her Bro Park Trial og en førstepræmie på 400.000 SEK.  Foto: Svensk Galopp.

Af Henrik Brendholdt

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere