Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Commit Boom Bay og Nicolaj Andersen fra sejren i Kriteriumsprøven på Lunden.Foto: Burt Seeger.

Et luksusproblem

Commit Boom Bay
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
11. juli 2018 7:00

Et luksusproblem, kalder Nicolaj Andersen det, at han skal køre egentrænede Commit Boom Bay i Hoppederbyet

Nicolaj Andersen har været fast kusk på Jan Kramers tophoppe Covini, men som man så i søndags på Lunden, var det Ken Ecce som kørte Covini til sejr.

- Jeg er kammerat med Jan Kramer, både inden for travet og privat, og vi vidste jo godt, at den her situation ville opstå. Så da hun startede på Jägersro, aftalte vi, at han skulle finde en ny kusk, så hun blev prøvet af inden derbyprøven. Det er jo ganske enkelt bare et luksusproblem, og jeg har på ingen måde lyst til at køre mod en egentrænet hest, forklarer Nicolaj Andersen, som har svært ved at sammenligne de to hopper.

- Der er ingen tvivl om, at Covini kan begå sig i årgangsløbene, men modsat Commit Boom Bay har hun endnu ikke været matchet i årgangsløbene, så derbyprøven vil givet vise, hvor hun står sig i årgangssammenhæng.

Nicolaj Andersen melder i øvrigt alt vel med Commit Boom Bay efter sin sejr i Jydsk 4 års Hoppe Grand Prix, og man kan i næste udgave af Væddeløbsbladet læse en artikel om hoppen, da hun af Dansk Hestevæddeløb er kåret som juni måneds hest.

Tre pæne chancer på NFT

Nicolaj Andersen er til start i eftermiddag på Nykøbing Falster travbane og har disse kommentarer til sine tre køreture:

Global Strategy har svært ved at komme helt op i omdrejninger. Han gik ok sidst uden at imponere, og jeg skal forsøge at køre et rygløb og lade ham afslutte i fuld fart. Er en chance blandt de tre.

Corner Tiki har løbet lidt med håndbremsen trukket, men løbet sidst var positivt, hvor han sluttede stærkt af efter et kanongodt rygløb. Her står han fornuftigt, og han bør være en ok chance.

Fernando N L har været bedre gående, end resultaterne viser. I sin forrige start sad han i dødens, men sidst fik han det rygløb, som han skal have, og da sluttede han godt af. Hvis man ikke kører med ham fra start, holder han sig rolig og har så en afslutning i benene. Men han skal vise flere af den slags gode præstationer, før man helt kan tro på ham.

BANEPROGRAM:

KUSKEKOMMENTARER:

Af Henrik Dyhrberg

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere