Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Strong Case afviser DenimcowboyFoto: Foto: Flemming Andersen

Der blæste en vældig vind, men...

STRONG CASE 180706
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
06. juli 2018 21:13

Vestenvinden rettede flagene ud på Skive Travs inderkreds, men på et vel præpareret banelegeme blev der løbet utroligt stærkt ved løbene fredag eftermiddag

Dagens begynderløb så en meget fin debutant i norskfødte Strong Case (Donato Hanover – Sweet Case), hvis mor vandt det norske hoppe derby. Hesten trænes af Peter Jensen, og blev kørt til sejr af Mads Hviid Nielsen. Strong Case fik en rolig start fra spor 1, men blev kørt frem til føring efter 600 meter, hvor Denimcowboy slap denne. De to fine heste udkæmpede en flot duel i opløbet, hvor Strong Case holdte sig foran med hoved. Strong Case kostede 470.000 nok som auktionens dyreste hest på den norske klasseløbsauktion, så den flot udseende og talentfulde hest har lige fra start af haft øjnene på sig. Vindertiden blev fremragende 1.16,3a/2060m. Giftigt for en debutant.

- Den blev købt af Arild Eggen til dens nuværende ejere på auktionen, og jeg fik tilbuddet om at tage den i træning derefter, og det kunne jeg selvfølgelig ikke sige nej til. Han er en rigtig fin hest, som vandt let, men han er stadig meget hingstet og mangler fokus, men mon ikke det kommer med flere starter på bagen, sagde Peter Jensen til DHV efter sejren.

Anders Pedersen og Jørgen Larsen på sejrstogt i Skive

Saltum-manden, som han kaldes Jørgen Larsen og træner Anders Pedersen har et forbilledligt samarbejde, der i eftermiddag udmøntede sig i to sejre.  

Billi Time (S J´s Photo) vandt sin syvende sejr i niende start, men det var ikke uden dramatik. På første langside kommer Billi Time ud fra inderbanen, samtidigt med at udvendige Giant Superman Jr galopperer, og banens nye dommerkamera anlæg kom i brug. Men man valgte at frikende Anders Pedersen, og Jørgen Larsens fine hest. Billi Time overtog spids i andet sving og fik selskab af en positiv C M P On Track, som var anden fra dødens. Vindertiden stærke 1.16,4a/2000m.

- Jeppe Rask og jeg kørte om det samme spor, men jeg var ude i andet spor i første sving, og føler mere, at det er Jeppe som presser sig ned i min hest, hvorved der sker en sammenkørsel. Siden vandt Billi Time let, og han var skarpere i dag med løb i kroppen, sagde Anders Pedersen til DHV, som siden fulgte op med sejr til Cadiz (S J´s Photo)

CADIZ 180706

Anders Pedersen konstaterer en sikker sejr til Cadiz (foto: Flemming Andersen)

Cadiz var favorit i et stærkt besat løb, men da først den veludseende hest var i spids var det ingen sag for Anders Pedersen at køre Equador-sønnen til sejr. Cadiz er som de fleste af Jørgen Larsens heste kommet sent i gang med løbskarrieren, men klasse fornægter sig aldrig, så Cadiz kommer helt sikkert til at vinde mange løb og penge.

- Cadiz er en rigtig hest med stor forståelse for det hele. Han har fået lov til at få den tid han skulle bruge for at vokse rigtigt sammen, og nu skal han bare starte på, sagde en tilfreds ”Pop” efter sejren.

Nothing fishy with Something Fishy

Morten Juul-trænede Something Fishy (Chocolatier) vandt overlegent og satte ny rekord, da han fra spids vandt i tiden 1.13,0a/2060m – en imponerende tid i den skrappe modvind på langsiden. René Kjær kørte direkte til spids og fik Razzmina op udvendigt. I opløbet gik Something Fishy fra i vanlig stil med en piftende René Kjær kastet bagud i vognen, og på andenpladsen sluttede Uha Uha De Hess fint af før en utrolig tapper Razzmina, der startede efter lang pause.

Efter masser af problemer i årets første starter var talentfulde Casino Gardenia (Great Challenger) tilbage på vinderpladsen efter en stærk præstation. Nu lettet til uden sko dansede Casino Gardenia rundt om banen i meget fin stil i spids, og Knud Mønster holdte et højt 1.14-tempo på løbet. Michael Thorup ejer og træner hesten, og han kan nu se fremad igen og håbe på en derbystart. På andenpladsen så man en stærkt afsluttende Babe Love. Vindertiden stærke 1.14,2a/2060m.

Flemming Jensen var i Skive med Offshore Man (Offshore Dream), der var storfavorit, og vel i spids blev der sat damp under kedlerne på sidste langside. I sidste sving tog Flemming Jensen lidt af farten, og man øjnede chance til Hobard, men ind på lige bane var der afgang igen, og sejren blev overlegen.

THISISMYLIFE 180706

Thisismylife flyver til sejr for René Kjær (foto: Flemming Andersen)

1.04-tempo i 300 meter i langvogn havde overbevist Frank Sørensen om, at tilbagevendte Thisismylife (Love You) var klar igen til at gå et godt løb. Kørende René Kjær fandt andet par udvendigt i et sprinterløb, som blev ført an af Bad Boy i et roligt tempo, men Thisismylove spurtede flot i sin hellækre ”Love You-stil” og vandt sikkert. Det var René Kjær´s anden dagssejr.

Montéløbet gav sejr til montédebutanten Safari K (Ens Snapshot), som redet af Sabina Gammelgård vandt efter målfoto. Quarnac De L´iton strittede imod det bedste den kunne, men den Jan Friis-trænede hest satte på stregen mulen forrest.

Det afsluttende formløb gav sejr til Anette Uglebjergs Odin Hovmand (Beaumont Hanover), som via open stretch vandt sikkert før Sir Knox. Det var Odin Hovmands 14´ende sejr i jubilæumsstart nummer 100.

Af Henrik Dyhrberg

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere