Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Believe It Or Not - Michael Lønborg.Foto: KM Foto.

"Hun skal være med på stregen"

Believe It Or Not
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
23. januar 2018 15:43

Believe It Or Not viste fantastisk fart senest. På Skive Trav fredag gør hoppen sin tredje start med den nye kuskemakker Rolf Jørgensen, der forventer, at hoppen har topchance.

Med den flotte andenplads bag Moliere senest er forventningerne høje til fredagens start i Skive.

- Nu har hun selvfølgelig 40 m. til de forreste, men konkurrencen er også svagere end senest. Med den afslutning hun viste sidst, så skal hun være med på stregen, fortæller Rolf Jørgensen.

- Hun er ikke så afhængig af løbsafviklingen, så rent taktisk afventer vi, og ser hvad der sker.

Believe It Or Not er i første omgang lejet af amatørkusken med henblik på at få flere køreture, men skal efter planen bedækkes for sin ejer Leo Larsen til foråret.

- Kontrakten løber til april. Derefter er det op til Leo, hvad der skal ske, meddeler Rolf Jørgensen.

Baneprogram til løbsdagen kan hentes HER

Af Camilla Halldorsson