Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Galopløb på Fyens Væddeløbsbane.Foto: Kjeld Mikkelsen/KM FOTO

"Vi vil gerne hype galopsporten på Fyn"

Galoplob Pa Fyn
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
13. februar 2018 12:30

En ny anpartsstald ser dagens lys, når Valiant Racing Club starter op 1. marts på Fyn. Stalden har fornylig indkøbt to galopheste på auktion i England og de udbydes nu i anparter.

"Vi er nødt til at gøre noget for galopsporten. Der er generelt meget opmærksomhed på travsporten. Galopsporten skal nu have noget medvind og vi har en professionel galoptræner på Fyn Bolette Rosenlund, som vi gerne vil bakke op om, og hun får de to heste i træning," fortæller primusmotor i Valiant Racing Club Annette Lylover Jensen, som sidder i bestyrelsen på Fyens Væddeløbsbane og som også er engageret i sponsornetværket, via sit arbejde som administationschef ved Probus Ejendomme & Investering A/S.

"Vi vil gerne hype galopsporten på Fyn. Det er dog meget vigtigt at pointere, at tiltaget ikke skal ses som et alternativ til travsporten," fortæller Annette Lylover Jensen.

De to heste, som skal tegne anpartsstalden er netop indkøbt i England på Tattersales February Sale i Newmarket. Det var samme auktion som Jydsk Galophesteejerforening også købte to heste, som begge blev solgt videre til nye ejere i Aarhus i søndags og der er virkelige positive tendenser indenfor galopsporten i Danmark i øjeblikket.

Valiant Racing Clubs to nye heste er de 3-årige galopheste Royal Wave og Culture Shock, som begge nu står i stalden på Fyens Væddeløbsbane hos Bolette Rosenlund.

Royal Wave (Royal Applaus-Air Biscuit) har startet syv gange i England, hvor det som bedst er blevet til en femteplads og den forventes at få et generalhandicap på omkring 61, mens Culture Shock (Zoffany-No Song) har startet tre gange, uden at blive placeret.

thumbnail_IMG_8112%202 Royal WaveRoyal Wave kommer hjem i fuld løbsform efter at have startet i England i januar måned.

thumbnail_IMG_8089%20(2)%201%20(2) Culture ShockCulture Shock har startet tre gange indenfor de seneste to måneder.. Er en stor hoppe som jagter sin første placering.

 

Satser ved at købe hestene først

Planen er at anpartsstalden skal udbydes i 10 anparter, som deles ud på 10 forskellige sponsorer. 

"Vi giver nogle virksomheder i lokalområdet  en unik eksponeringsmulighed. Som sponsor er man med til at understøtte kulturlivet på Fyn på en helt ny måde og i den forbindelse, at etablere netværk med nye kunder og forretningsforbindelser," fortæller Annette Lylover Jensen og fortsætter

"Der tilstræbes at Royal Wave og Culture Shock starter på alle fire galopdage på Fyn"

Valiant Racing Clubs væddeløbsfarver har også sin egen historie

"Vi har aldrig været i tvivl om staldens væddeløbsfarver. Stalden ligger i Odense, så intet er mere naturligt end at tage farverne fra Odense Byvåben og Odense-linjen med," slutter Annette Lylover Jensen af.

Professionelle galoptræner på Fyn Bolette Rosenlund udtaler

"Jeg sætter stor pris på at der er købt to heste til min stald. Det er to utrolig fine heste, som kommer hjem i fuld løbsform og det er lækre heste at ride på. Det er et godt initiativ og det er rart at få nye folk ind i sporten. Jeg håber vi alle får glæde af de to nye heste"

thumbnail_B46EE70A-E6D3-4701-A497-E3F540CAB0E2 BoletteBolette Rosenlund har fået to nye spændende heste i sin stald på Fyens Væddeløbsbane Foto: Gorm Foto

Af Henrik Brendholdt

 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere