Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Starten til Dansk Trav Derby 2013.Foto: Burt Seeger/U S Photo.

Tilmelding til Præmiechancen

Derbystart 2013
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
10. december 2018 15:59

F-årgang: Tilmeld din hest Præmiechancen, og forøg præmierne i Kriterium- og derbysammenhæng med min. 50%. 

Ordningen gælder for heste, der er født i 2017 og optaget i Dansk Travsports Centralforbunds Fødselsregister for F – årgangen eller supplement til denne.

Ved tilmelding bortfalder retten til udbetaling i henhold til regelsæt for Unghestesatsning. Dette gælder dog kun, hvis Præmiechancen gennemføres.

Ved mindst 75 tilmeldte heste gennemføres konceptet ”Præmiechancen for F-årgangen”, hvilket vil indebære en garanti for en forøgelse på mindst 50% af præmierne (til alle præmietagere) i Dansk Trav Kriterium 2020, Dansk Kriterium Hoppeløb 2020, Dansk Trav Derby 2021 og Dansk Hoppe Derby 2021.

Hvis antallet af tilmeldte heste bliver af en størrelse, så de sparede penge til Unghestesatsningen overstiger 50% af den samlede præmiesum i de 4 løb, der er omfattet af ”Præmiechancen for F-årgangen”, vil overskuddet blive ligeligt fordelt i de 4 løb.

Sådan tilmelder du din hest

Tilmelding til ”Præmiechancen for F-årgangen” skal ske skriftligt (post eller mail) senest 31. januar 2019 til DTC eller Sport & Udvikling. Tilmeldingen er kun gyldig, hvis den er foretaget af ejeren/den tekniske repræsentant af hesten.

Mailadresse: rj@danskhv.dk eller storm@trav.dk

Tilmeldingen skal indeholde:

  • Hestens navn
  • Navn og adresse samt mailadresse og mobilnummer på ejer/teknisk repræsentant

Af Camilla Halldorsson

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere