Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Flere heste i løbene

Autostart,1_US
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
06. december 2018 14:52

Modsat de øvrige nordiske lande er der fremgang at spore i antal heste pr. løb i Danmark sæson 2018.

På mandag deltager 137 heste i 12 løb på Racing Arena Aalborg. Et positivt billede, der generelt har tegnet sig dette efterår, og som også bekræftes rent statistisk.

Grundet et smallere hestemateriale havde man i DTC regnet med et fald på 1000 starter i 2018. Men tallene viser, at faldet kun beløber sig til 366 starter i forhold til samme tid sidste år.

Tallene for denne sæson indikerer, at en ellers negativ udvikling med generelt færre heste i løbene er brudt. Fra januar til og med november i år er det gennemsnitlige antal heste i løb steget med 0,1 (Fra 9 til 9,1 heste).

Et umiddelbart beskedent tal, men dog en positiv udvikling til sammenligning med Norge, der falder yderligere 0,42 (fra 10,34 i 2017 til 9,92 heste) og Sverige 0,02 (fra 10,89 til 10,87 heste).

  - Det er rigtig positivt at se, især efter den sløve start, hvor vejret udfordrede løbsdeltagelsen de første tre måneder. Særligt november var rigtig imponerende, og det ligner, at den store startvillighed fortsætter i december med blandt andet propfyldte ligafinaler i Odense og mandagstrav i Aalborg, fortæller sportschef René Jensen.

  - Vi kan kun håbe, at tendensen fortsætter i det nye år, hvor vi fra januar blandt andet kører med højere præmiesummer, fredagssatsning og lunch-trav med brede præmieskalaer.

Antal starter i Danmark pr. 30. nov.:
2017: 16818
2018: 16452

Antal løb i Danmark pr. 30. nov.:
2017: 1865
2018: 1809

Af Camilla Halldorsson

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere