Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Viola Toft og Lars Munk - Aarhus 6.10.18Foto: Ole Hindby

Der kommer nok lidt mere adrenalin i blodet.

Violatoft061018 1000
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
27. december 2018 13:40

JVB-amatøren Lars Munk ser frem til V75-starten med Viola Toft i morgen. Hoppen er så godt gående, at den godt kan være med her, selv om den nok ikke har vinderchance.

Det er jo ikke hverdagskost, at såvel de professionelle som amatørerne får en mulighed for at køre et V75-løb. Men med løbsdagen i morgen på JVB, er dette pludselig blevet aktuelt – også for den erfarne amatørkusk Lars Munk, der starter i V75-6 – klassen under 220.000 kr.

Der står en kvinde bag alt

Dette velkendte ordsprog er også gældende for Lars Munks karriere inden for travsporten. Han gjorde sin første start i 1993 og har således været med i sporten i 25 år, hvor det er blevet til 69 sejre.

- Jeg havde spillet noget fodbold i mine unge år. Men jeg havde aldrig haft noget med heste at gøre, før jeg mødte Marion, som er søster til Kaj og Viggo Jensen, fortæller Lars Munk.

Så der i starten af 90’erne blev den nu 58-årige ingeniør ramt af kærligheden og travbacillen på samme tid. Det er blevet til 761 starter før karrierens måske vigtigste start i morgen.

Sammen med sin hustru har han tre løbsheste derhjemme. Det er det antal, som tiden tillader. For år tilbage har parret gjort lidt i avlen, men det er lagt på hylden.

Viola Toft har aldrig været bedre

De seneste fire starter for den 7-årige hoppe har resulteret i tre sejre og senest en andenplads. Var angrebspladsen kommet lidt før, havde der helt sikkert været fire på stribe i resultatrækken.

Havde du tidligere drømt om, at du en dag skulle køre et V75-løb?

- Nej det har jeg ikke. Men det er fordi, chancen nu byder sig på JVB. Jeg synes, at hesten er så godt gående, at den kan være med. Jeg havde ikke meldt den, hvis jeg ikke havde troet på, at den kunne være med, selv om modstanden selvfølgelig er hård, mener Lars Munk.

Hvilke tanker har du gjort dig før løbet?

- Der kommer vel lidt mere adrenalin i blodet. Men ellers er det nok ikke så forskelligt i forhold til andre løb. Det er dog med 50.000 i førstepræmie, det største løb jeg skal køre nogensinde.

- At det er V75, tror jeg ikke det ændrer det store. I hvert fald ikke taktisk, for det er så let med Viola. Hun skal søge et løb på smækken, som hun plejer – i hvert fald med den modstand, funderer Lars Munk.

Hvad Lars Munk helt konkret tænker om chancerne, kan læses i trænerkommentarerne på FastTrackRacing.dk her.

Af Kim Nielsen

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere