Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Candy La Marc.Foto: KM FOTO.

Candy La Marc spænder buen i V75-Guld

Candy La Marc KM Foto
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
28. december 2018 8:30

Træner og ejer Lars Marcussen fravalgte en start på Vincennes lige før jul til fordel for V75-starten i dag på JVB. Her møder den 4-årige stjernehoppe for første gang den hjemlige elite samt et par skrappe svenske hurtigtravere.

Med en samlet præmiesum på 240.000 euro trak det alvorligt i Lars Marcussen for at starter Candy La Marc på Vincennes i ”Criterium Continental” lillejuleaften. Hesten var forhåndsmeldt, men i sidste ende valgte Lars Marcussen i denne omgang ikke at starte i Frankrig.

- Vi havde så travlt herhjemme i firmaet, så jeg kunne simpelthen ikke afse tre dage lige op til jul. Og så var der samtidig en masse løse ender.

- Desuden er chancen for at vinde i Aarhus større, selv om jeg er overbevist om, at hun kunne have været med fremme på Vincennes. Vindertiden 1.10,3 svarer til 1.11,3 på Solvalla, og det tror jeg godt, at min kan rende, fortæller Lars Marcussen, der forventer at finde en passende opgave i Frankrig en gang i næste sæson.

Candy La Marc Aeresrunde

I september holdt 4-årige Candy La Marc legestue med de jævnaldrende danske hopper. Kan den tage skridtet ind i den absolutte elite herhjemme ved at vinde V75-Guld i Aarhus i dag? Foto: Hesselborg Foto

Højre rundt i Aarhus en stor fordel

I forbindelse med planlægningen af en af de to starter, kørte Birger Jørgensen et træningsarbejde på JVB.

- Den fløj bar rundt, og så kan vi køre uden alle fire sko. Det er en stor fordel.

- Birger sagde, at den vil have en kæmpe chance i Aarhus selv mod de ældre heste, lyder det optimistisk fra Lars Marcussen, der tror meget på sin starthurtige hest fra et godt spor 2.

Kagemand til 60 personer

Starten i V75-Guld bliver sidste start, inden Candy La Marc går på vinterferie. Og med en start så tæt på de hjemlige omgivelser omkring Vejle, forventer Lars Marcussen stort fremmøde fra familie og venner.

- Jeg har købt kagemand til 60 – det håber jeg er nok, griner Lars Marcussen.

Læs om trænerens forventninger til Candy La Marc i trænerkommentarerne på FastTrackRacing.dk her:

Fast Track-programmet til løbene i Aarhus kan hentes enten i en digital epaper-udgave eller i en printvenlig pdf-udgave her.

Af Kim Nielsen

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere