Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Galoptræner Jan OlsenFoto: Ole Hindby

Jeg er frankofil

Jan Olsen
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
15. april 2018 15:00

Den aarhusianske amatørtræner Jan Olsen, har fornylig købt en landejendom ved Beder, hvor han træner sine tre løbsheste. Fælles for alle tre galopheste er at de er franskfødte.

  - Jeg er frankofil, udtaler Jan Olsen søndag formiddag, da vi fanger ham over telefonen, mens hen netop er ved at planere træningscentrets træningsbane.

  - Vi startede med at sende nogle avlshopper til Frankrig og siden har jeg holdt ved de franske heste.

  - Vi er rigtig godt med i træningen af vores løbsheste, selvom frosten har sat os en måned tilbage, fortæller amatørtræneren, som er søn af Hugo Olsen, som huserede de danske baner som amatørrytter og amatørtræner fra omkring 1975 til 1988.

Du har tre fine franskfødte heste på din træningsliste i år?

  - Jeg har kun 2,5, fortæller Jan Olsen med et smil og fortsætter

  - Aros har jo ikke vist hvad hans afstamning egentlig beretiger. Jeg forventer han årsdebuterer den 19 eller 20. maj, fortæller amatørtræneren og Sinndar-sønnen der har vundet en sejr i 16 forsøg i karrieren.

Anderledes tiltro har han til staldens to øvrige løbsheste

  - Danish Design  havde en mellemsæson ifjor nede hos Jørgen Tølbøll. Jeg tror på hun i år vil tjene de penge hun gjorde årene før. Der er ikke så mange løb til hende med et tal på 84. Der er to 1600 meter løb på Klampenborg og så er der et par 1400 meter løb i Sverige, som jo er hendes favorit distance.

  - Lotus Cafe er ny i stalden. Den blev købt for 1,1 million kroner som åring af Sheiken af Qatar. Igennem mine forbindelser i Frankrig har vi købt den af sheiken, dog til en helt anden pris. Den er 100% sund og rask, men var noget langhåret og tynd da den kom hjem. Den når desværre ikke at blive klar til Jydsk Champion Stakes i Aarhus, men Champion Stakes i Aalborg og Fyensløbet kan være fine løb til den, da den er bedst fra 1800-2400 meter

  - Hvis den udvikler sig lidt som jeg håber, så bliver Scandinavian Open en mulighed. Den har løbet konstant mod Listed heste i Frankrig, fortæller træneren om fireårige Lotus Cafe, der har vundet to sejre i Frankrig i syv starter og har indløbet 286.960 kroner. Siyoni-sønnen står med et tal på 83.

Jan Olsen rider selv hestene i det daglige, dog kommer Tinna Hovgaard og rider Aros.

  -  Jeg vil selv ud og ride løb i år. Jeg red et enkelt løb for halvanden år siden. Jeg har bokset de sidste halvanden år, så formen er fin, slutter amatørtræneren af.

DANISH%20DESIGN_11I8281Danish Design har vundet fem sejre i karrieren. Her vinder den på Klampenborg Galopbane i 2017. Foto: Burt Seeger

Af Henrik Brendholdt