Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Ny tv-station hedder Fast Track

FAST TRACK_hvid baggrund
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
24. november 2017 14:00

Væddeløbsglade danskere kommer fra 1. januar til at lære Fast Track at kende. Det er nemlig navnet på den nye tv-station, som Dansk Hestevæddeløb lancerer til årsskiftet.

Fra 1. januar overgår tv-rettighederne i forbindelse med trav og galop fra Danske Spil til sportens egen organisation. Det betyder, at Dansk Hestevæddeløb fremover står for levering og salg af TV-billeder.

Derfor har Dansk Hestevæddeløb truffet aftale med produktionsselskabet STV om tv-transmissioner fra de årlige godt 230 danske løbsdage. STV er et særdeles solidt navn i tv-branchen med mere end 30 års erfaring.

Transmissionerne bliver udsendt via danskhv.dk og diverse spiludbydere, og så introducerer Dansk Hestevæddeløb i december også en særlig ”væddeløbs-tv-boks”. Men uanset hvor og hvordan man ser de danske løb, bliver det Fast Track, der er navnet på udsendelsen.

- Det er et navn, der signaler fart og spænding, og så kan det også betyde, at man skyder genvej til noget eller lægger sig i overhalingsbanen. For spillerne kan kanalen forhåbentligt være en genvej til en god gevinst, siger Dansk Hestevæddeløbs administrerende direktør, Henrik Friis.

Henrikfriis6130 1000Hestene er i fokus på den nye tv-station, og direktør Henrik Friis, Dansk Hestevæddeløb, har med samarbejdspartnerne diskuteret mange mulige navne til stationen. (Arkivfoto)

Dansk Hestevæddeløb og STV har haft mange navne oppe at vende de seneste måneder, og til slut endte det altså med en engelsk variant.

- TV-transmissionerne skal ses i flere forskellige lande, og derfor er det en fordel, at navnet klinger internationalt. I det hele taget er det vigtigt, at Fast Track sender tv, der tiltrækker seere – og dermed spillende publikum - i de andre lande også, fortæller Henrik Friis.

Når Fast Track går i luften i det nye år, bliver det i første omgang med henholdsvis en dansk og en svensk kanal og desuden en kanal, hvor løbene fra de forskellige lande mixes sammen i en fælles udsendelse.

Mere opmærksomhed på danske løb

Planen er, at de danske løb får større vægt på ”mix-kanalen” end hidtil set. Og generelt er det ambitionen, at transmissionerne fra de danske løb bliver endnu højere kvalitet end hidtil set.

Fast Track og STV har i dag åbnet en Facebook-side, som kan være god at følge, hvis man er interesseret i danske løb.

Inden Fast Track går i luften, vil der på Facebook-siden kunne læses forskellige nyheder om opbygningen af den nye væddeløbs-station.

Siden kan findes her.

Af Dansk Hestevæddeløb

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere