Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Super Grace på super speed!

Super Crace 1 20160601 1941260671
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
01. juni 2016 18:00

Der blev vist flotte præstationer på samlebånd i Aalborg denne sommerdag i Aalborg, hvor banen var hurtig, om end det støvede en hel del, når startbilen slap felterne afsted.

En af de flotteste præstationer var i 6. løb, hvor Skive-amatøren Peter Ømark Andersen vandt med Super Grace på en helt forrygende afslutning langt ude i banen. Det skete efter et løb, hvor Thor Gammelsbæk tog spids, og afviklede 500m i 1.12-fart og 1000m efter 1.13,6. Hele tiden med Gordon Dahl nyerhvervelse Tyrrell As udvendigt. Jeppe Juel havde dog på forhånd sagt, at han ville give favoritten en match, og sådan blev det!

Til slut måtte Thor Gammelsbæk dog give sig over for rygkørte Scott Laser og vinderen Super Grace, og hvis man nærstuderer denne nyheds topbillede, så kigger Birger Jørgensen og Peter Ømark Andersen begge to indad for at se, om de når forbi Jeppe Juel med Thor Gammelsbæk. Eller måske kigger de i virkeligheden efter, om Kenneth Andersen med Victory Kåsgård får et helt spor åbent indvendigt for Thor Gammelsbæk, for havde han fået dét, ja så vinder den nok løbet. Husk den i næste start!

Super Grace vandt i tiden 1.14,2a/2140m og gav hele 91,76 gange pengene!

Gordons anden italiener vandt

Når Gordon Dahls ene nye italiener ikke kunne, så var det jo godt, at den anden allerede havde vundet. Nemlig Twitter Laser i 2. løb, som gik et helt imponerende løb udvendigt hele vejen, spids inden sidste sving, og kræfter nok til at afvise Vigan H S med Kenneth Andersen. Står efter denne sejr med sølle 21.264 kr. på kontoen, og den kommer til at vinde mange løb denne Twitter Laser. en ny Titanio C R? Vindertiden flotte 1.14,3a/2140m i klassen under 20.000 kr.!!

Twitter _Laser

Bent Svendsen vandt også løb denne fredag, og det skete med Axe Brogård, der som bekendt er lillebror til Ophoto Brogård, ny absolut banerekordholder i Skive. Axe Brogård overtog spidsen fra Aclassicgrandcru efter 500m - som foregik i 1.12-tempo - men fik sidenhen dæmpet til 1.16,5/1000m. Og det var nok dén manøvre, som gav sejren, for Axe Brogård formåede lige netop at stå imod Asger Mølgård ned gennem opløbet. En hest, som Bent Svendsen faktisk tidligere har haft i træning, men det er en helt anden snak. Tiden for begge heste blev 1.15,4a/2140m.

Axe _brogaard _1_20160601_1648071026

Noter fra dagen i øvrigt:

- Sensation levede op til favoritværdigheden i 4. løb, og vandt en kort sejr før en supergodt afsluttende Viol Siem. Men hvordan var det egentlig gået, hvis ikke Skymaster havde galopperet i spids for Jeppe Rask? Både Sensation og Viol Siem fik noteret 1.14,2a/2140m.

- Just Invincible viste en stærk præstation i 1. løb, hvor den store dele af løbet gik udvendigt på Reliable Joe. Gik forbi på de sidste 50 meter, men Reliable Joe havde også været ude i en hård åbning, så begge heste havde stor ære af løbet. De to heste fik noteret tiderne 1.16,7 og 1.16,8a/2140m.

Just _invincible _1_20160601_1931972347

- AC DC vandt en flot sejr fra udvendig position i 5. løb, hvor Sarah B J havde spids. Afgjorde til slut ret sikkert, men Rex J K afsluttede fint, da hullet først kom bagom Sarah B J. Vindertid 1.15,6a/2140m.

- Photo Gardenia vandt som ventet hurtigklassen efter føring fra start til mål, men Pelle Lund gjorde det fint for Team Andersen, hvor Kenneth Andersen kørte hesten denne gang. Den vinder snart løb. Photo Gardenia vandt i 1.12,3a/1640m. De fem første heste i mål fik noteret 1.12-tider.

Photo _gardenia _1_20160601_1827323914

- Stelton var ude i rutineløb forud for løbene, og den vandt i 1.14,7/2140 meter, og så storfin ud. Sidste 1000m blev afviklet i 1.12,0 og Stelton er klar til sejr første gang ude!

 

Af Jesper Elbæk | Fotos: Ole Hindby

 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere