Eneejer

Drømmer du om at eje din helt egen væddeløbshest?

Det lyder måske som noget for de få – dem med mange heste, meget erfaring og masser af penge.

Men sandheden er: Du behøver hverken have en stald fuld af heste eller være ekspert for at komme i gang.
Det vigtigste er, at du har lysten – og at du får den rette viden og sparring undervejs.

Hvad kræver det at være eneejer?

Du kan som enkeltperson investere i en travhest. Hermed har du også mulighed for at vælge træner/træne hesten selv uden andres indblanding.

 

MERE MAN SKAL VIDE? 

Gode råd til valg af hest og træner: 

Start med valget af træner, og så følger hesten med. Din træner er din samarbejdspartner og din vigtigste sparringsperson. Du kan vælge en træner ud fra deres resultater og statistikker, ud fra deres lokale placering eller serviceniveau.

Som ny hesteejer, anbefaler vi at du vælger en træner der kan være en tryg og tæt sparringspartner.

Se listen over trænere her, eller kontakt os for at få mere hjælp og rådgivning.

 

Hvilken type hest skal du vælge? 

Når du har valgt hvilken type af hesteejer, som passer bedst til dit temperament, skal du vælge hvilken type af hest der vil give dig størst glæde.

Unghest

Du kan vælge at købe en åring (en hest på et år), hvor du følger hesten fra starten, fra den lære at løbe for en vogn/eller under sadel, til den kommer til start og I forhåbentligt får mange gode oplevelser sammen.


Dette projekt tager som regel mellem 1-2 år før hesten er klar til start.
Ønsker du at købe en unghest, kan du enten kontakte en opdrætter eller købe den på en af vores auktioner. Her kan sportens dygtige trænere også være behjælpelige.

Løbshest

Med en løbshest, er hesten ofte klar til at starte i væddeløb fra starten. Dvs. at du kommer ud og mærker suset fra start af, når hesten er med i løb. En ældre hest kan også være en mulighed for, at du selv kan lære at køre/ride den. Måske selv få licens til at køre/ride den i løb.

Vælger du, at en løbshest er det rigtige for dig, så findes der rig mulighed for at finde en hest på de sociale medier eller på en af de mange auktionssider. 

Følhoppe

Det kan også være, at du føler at du har en opdrætter i maven. Så kan du prøve kræfter med en følhoppe. Du kan købe den i fol eller vælge en hoppe, som ikke er bedækket, så det er du, som vælger den kommende fader.


Som opdrætter, kan du vælge at opdrætte til dig selv, så du beholder afkommet. Eller du kan vælge at sælge afkommet videre og så følge med på sidelinjen, når den begynder at starte.

Tips og Tricks

Nysgerrig på at blive hesteejer?

Vil du høre mere – eller har brug for hjælp til at komme i gang? Vi hjælper dig med at tage første skridt som hesteejer.

Kontakt os

Mød nogle af sportens hesteejere