JVB

Mobile navigation
Jydsk Væddeløbsbane set fra sydFoto: Jens Thaysen

Hvordan forholder banen sig til Covid-19

_luftfoto
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
25. marts 2020 11:27

I bestræbelserne på at modvirke spredningen af Covid-19 er samtlige danske hestevæddeløb aflyst frem til d. 13. april 2020. Udover aflysning af vores løbsdage skal du også bemærke følgende ændringer af forholdene på Jydsk Væddeløbsbane:

Sekretariatets åbningstider

Kontoret er midlertidig lukket for personlig henvendelse. Kontakt til sekretariatet kan i stedet ske via mail: jvh@jvb-aarhus.dk eller tlf. 888 112 02.


Information til aktive på banen

Al individuel træning skal foregå under iagttagelse af sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Du kan læse mere her:www.coronasmitte.dk

Banen vil blive præpareret på de normale dage i tidsrummet 7.00-11.00 efter de normale procedurer.

Der vil blive tømt møgkasser efter det sædvanlige skema.

Der afholdes stadig lystræning som hidtil. 

Al aktivitet i Jydsk Pony Væddeløbsforenings regi er aflyst, foreløbigt til og med den 13. april. 

De aktives kontakt til banepersonale foregår telefonisk. Jacob Ebbesen træffes på 4115 2055 og Christian Engholm på 2034 1477.


Information til gæster

Legepladsen på publikumsområdet kan besøges på eget ansvar, men altid kun under opsyn af ansvarlige pårørende og under iagttagelse af myndighedernes begrænsninger angående grupper af maksimalt 10 personer samt øvrige myndighedsrestriktioner.

Tutten holder lukket ligesom bankospil i Jydsk Væddeløbsbanes er aflyst.

Vi frabeder os uvedkommende besøg i og ved staldene.

Bemærk - det er ikke muligt at benytte toiletfaciliteterne på området. 

 

Vi opfordrer alle interessenter omkring Jydsk Væddeløbsbane til at holde sig orienteret via Jydsk Væddeløbsbanes hjemmeside. Ændringer i situationen vil blive bekendtgjort her.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk og herunder danskhv.dk/jvb. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Læs mere