JVB

Mobile navigation
JVB's direktør Flemming Sunn (t.v.) og best.fmd. i Århus Håndbold Jørgen Noes

Hestesport og håndbold går hånd i hånd

JVB_ARH
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
15. maj 2020 9:01

Århus Håndbold og Jydsk Væddeløbsbane har indgået nyt partnerskab.

Århus Håndbold og Jydsk Væddeløbsbane, der begge er aktører indenfor den århusianske sports- og underholdningsbranche, ligger placeret et solidt målmandsudkast fra hinanden ved Marselisborgskoven. Derfor er det også naturligt, at naboskabet nu udvides med et samarbejde på tværs af sportsgrenene.  

»Vi glæder os til at udvikle samarbejdet mellem Jydsk Væddeløbsbane og Århus Håndbold. I processen omkring projekt Kongelunden er vi kommet meget tættere på hinanden, og vi har haft en meget positiv dialog. Vi er derudover begge en del af en industri, hvor vi hurtigt har kunnet identificere en mængde områder, hvor vi kan tilføre hinanden værdi,« fortæller Århus Håndbolds bestyrelsesformand Jørgen Noes. 

En alliance med mange muligheder

Jydsk Væddeløbsbanes direktør Flemming Sunn ser også frem til samarbejdet og de spændende ideer, der allerede er på tegnebrættet imellem de to aktører. 

»Vi har i lang tid haft gode personlige relationer til Århus Håndbold. Derfor er vi også glade for, at rammerne for at bygge videre på synergimulighederne nu er på plads. Flere gode ideer og tiltag er på vej - og vi kommer til at se meget mere til hinanden fremover. Fællesskabet vil komme til at gavne såvel publikum, sponsorer og folk i og omkring foreningerne.«

Det nye partnerskab indledes med afviklingen af Århus Håndbolds Løb søndag 24. maj på Jydsk Væddeløbsbane – ligesom en række andre nyskabelser vil se dagens lys når covid-19-situationen igen tillader det.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk og herunder danskhv.dk/jvb. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Læs mere