JVB

Mobile navigation
Vagn Juhl Larsen - Aarhus byråds repræsentant i Jydsk Væddeløbsbanes bestyrelse

Vagn Juhl Larsen 70 år

VagnJuhlLarsen160118
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
18. februar 2020 13:00

I dag, tirsdag d. 18. februar, fylder en entusiastisk væddeløbsfan, lektor, lic.scient. Vagn Juhl Larsen, Harlev 70 år.

Sønderjyden Vagn Juhl Larsen er kandidat i biologi og geografi fra Aarhus Universitet (1979), hvor han også senere erhvervede licentiatgraden i biologi med speciale i tungmetaller. Han er i det daglige lektor ved Horsens Statsskole. 

Vagn Juhl Larsen er kendt for at være en fremragende underviser, som kan gøre de sværeste områder inden for naturvidenskab let. Han har også et omfattende fagligt forfatterskab bag sig, bl.a. grundbøger i biologi og fysiologi og »Håndbog for kratluskere - hvordan man afslører en miljøforbryder« (1985), som han skrev sammen med en kollega. Bogen fik stor indflydelse på ændringer af landets miljølovgivning.

I travsportssammenhæng har Vagn Juhl Larsen bestredet en række tillidshverv. Bl.a. er han tidligere formand for Jydsk Væddeløbsbane, Aarhus Travklub og Aarhus Travamatørklub. I sidstnævnte regi var han i sin tid med til at etablere ATAK’s Fødselsdagsløb som Danmarks største løb for amatørkuske. Et løb han i øvrigt selv opnåede at vinde med Avanti Popolo i 1997 inden han sluttede kuskekarrieren.

Stjernen over dem alle, Valokaja Hindø

Blandt Vagn Juhl Larsens mindre succesfulde væddeløbere var Tulle Brandtofte, der midt i 90’erne i 23 forsøg i Vagns eje som bedst opnåede to andenpladser. Så meget større gennemslagskraft skulle Tulle Brandtoft vise sig at få i avlen med afkom som bl.a. Orion Hindø (834.000 kr.) og Hindø Enghave (335.000 kr.). Sidstnævnte er for sin del blevet mor til stjernen over dem alle Valokaja Hindø (1.09,3 og 4 mio. kr.)

I dag gør Vagn Juhl Larsen sin organisatoriske indflydelse gældende som Aarhus Kommunes repræsentant i Jydsk Væddeløbsbanes bestyrelse. 

Foruden interessen for væddeløbssporten er Vagn en aktiv og alsidig idrætsudøver med bl.a. løb, styrketræning, dart og bowling.

Vagn er gift med Lone Hindø, som er præst og medlem af Aarhus byråd.

I anledning af Vagn Juhl Larsens fødselsdag køres fredag d. 13. marts Vagn Juhl Larsens Fødselsdagsløb på Jydsk Væddeløbsbane.

Fra Jydsk Væddeløbsbane skal der, foruden en gratulation, lyde en tak for mange års ihærdigt frivilligt arbejde for Jydsk Væddeløbsbane.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk og herunder danskhv.dk/jvb. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Læs mere