JVB

Mobile navigation
Danilo Fønix sejrer for Birger JørgensenFoto: Ole Hindby

Den højreorienterede travhest

Danilofoenix150219
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
08. maj 2019 19:52

To gange har Nykøbing F-hesten Danilo Fønix gæstet Jydsk Væddeløbsbane. I begge tilfælde med sejr til følge. Bliver det alle gode gange tre i fredagens 8. løb?

I fem starter på baner med venstre rundt som kørselsretning har Danilo Fønix galopperet. I to tilfælde har den startet højre rundt i Århus og begge gange er det sluttet med sejr.

Man kan derfor ikke fortænke Nykøbing F.-træneren Henrik Thomsen i, at han nu vender tilbage til åstedet for succesen.

»Danilo Fønix (8. løb) har startet to gange i Århus, hvor den har vundet og gået godt. Efterfølgende har hesten galopperet i to starter venstre rundt, så hans spidskompetence ligger højre rundt,« siger Henrik Thomsen om hesten, der i disse valgtider må karakteriseres som "højreorienteret".

»I seneste start gik hesten faktisk godt. Den havde en stor galop på, men løb alligevel 1.18 over 2000 meter. Flemming Jensen var rimeligt godt tilfreds, men hesten fungerer bare ikke venstre rundt, så Århus-banen må være et plus. Hesten er rimelig stærk og reel, og jeg tror den vil gøre et fint løb.«

Med til Århus har Henrik Thomsen også treårige Dua Lipa, det indledte karrieren fint med en tredjeplads.

»Dua Lipa (1. løb) har gået fornuftigt både i sit prøveløb og i første start. I debuten var den tredje bag to gode heste i et løb, som blev vundet på 1.19, hvilket er en giftig tid på Falster. Jeg tror, at hun vil gå godt i Århus. Selvfølgelig er det en prøvelse, når hestene starter første gang på banen, men hun har trænet godt højre rundt og jeg er ret sikker på, at den vil gå et godt løb, men hvor langt den rækker kender jeg konkurrenterne for dårligt til at kunne vurdere. Hun er i hvert fald stabil,« siger Henrik Thomsen.

Læs yderligere træner- og kuskekommentarer på fasttrackracing.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk og herunder danskhv.dk/jvb. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Læs mere