JVB

Mobile navigation
Præmieoverrækkelse ved Prins Henriks Cup 2017Foto: Ole Hindby

Superfelt i Prins Henriks Cup

PrinsHenriksCup2017
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
16. april 2019 20:32

Der venter publikum en sportslig lækkerbidsken ved løbene 2. påskedag. Her har hovedbegivenheden Prins Henriks Cup samlet et særdeles stærkt felt.

En førstepræmie på 40.000 kroner har trukket så stærke navne som årets oftest sejrende på Jydsk Væddeløbsbane Dino Silvåkra, bundstabile Benton Frisco, Tough Macoy og Ceton Simoni, der ligeledes begge sejrede i seneste start, den sejrsvante Skive-hest Guy Pomponne samt i indersporet bag startvognen den starthurtige Århus-specialist Titanio CR (fem sejre i ni forsøg på Jydsk Væddeløbsbane) i comeback efter otte måneders fravær.

Et brag af et væddeløb kan være i vente – akkurat som det gælder i flere af de øvrige løb. Der er masser af heste i felterne med 91 heste fordelt på otte travløb (gennemsnit 11,3 heste pr. løb).

På programmet findes også to galopløb. Baneprogrammet foreligger onsdag eftermiddag. Startlisterne i simpel form kan ses HER (travløbene) og HER (galopløbene).

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk og herunder danskhv.dk/jvb. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Læs mere