JVB

Mobile navigation
Benton Frisco sejrer let for Henrik LønborgFoto: Ole Hindby

Det vi så i tågen

Bentonfrisco110318 1000
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
11. marts 2018 17:19

Årets forventeligt sidste vinterløbsdag på Jydsk Væddeløbsbane blev tilføjet tæt tåge som et forstyrrende element for især publikum og TV-dækning.

Der er således ikke meget at kunne rapportere fra sidelinien, men følgende fotokavalkade fra banefotograf Ole Hindby dokumenterer lidt det som det trods lod sig afdække over de par hundrede meter af ovalen, som ikke var indhyllet i tåge.

Benton Frisco hentede årets fjerde sejr. Henrik Lønborg kørte til føring frem mod første sving og styrede siden slagets gang på vej med en klar sejr, halvanden længde foran medfavorit Mr Panamera, som med en lille marginal henviste Breaking Point til tredjepladsen.

Abildgrand110318 1000Morten Juul-trænede Abild Grand og Rene Kjær fik et perfekt løb i ryg bag favoritten Dino Silvåkra som skridtede fronten af. Da sidstnævnte fik problemer med stilen i slutfasen kunne Abild Grand ganske let stryge forbi til sejr i 1.15,7a/1800 meter, en længde foran Dino Silvåkra og på tredjepladsen Guts For Glory.

Saxwinner110318 1000Sax Winner strøg til tops efter afmålt kørsel af Birger Jørgensen, der valgte at afgive taktstokken til favoritten Giggs Boko, da denne meldte sig udvendigt efter 500 meter. Det gav Sax Winner en optimal rygposition den følgende omgang, og så skød den let frem til sejr på 1.18,1a/1800 meter foran Giggs Boko og på tredjepladsen Curfew. Sidstnævnte kom stærkt tilbage efter galop 800 meter før mål.

Tarzangardenia110318 1000Dagens største overraskelse serverede Tarzan Gardenia og Kasper K. Andersen i La Boca Løb. Her var favoritten Onceforall Face borte med galop allerede i starten mens medfavorit Bad Moon Rising aldrig rigtigt kom til at spille nogen rolle og sluttede fjerde. Tarzan Gardenia liftede med i ryg bag den førende Viol Siem indtil Tarzan Gardenia tog et sikkert greb og sejrede på 1.16,3/1800 meter foran Race Cowboyland og Viol Siem.

Coktailmack110318 1000Morten Juul og Rene Kjær snuppede dagens anden sejr da den debuterende Coktail Mack skyggede den undervejs førende Charmetrolden GK hele vejen, hvorefter Coktail Mack gik forbi med hoved og hals i 1.20,4/1800 meter.

Oneboy110318 1000One Boy har i rum tid stået for tur til en sejr. Nu kom den, da hesten for sin ejer Morten Clemmensen var i føring hele vejen rundt. Rasmus Pilbro galopperede i mål og mistede andenpladsen på den konto. I stedet sluttede Rico Pape og Roselin Svimmel nærmest vinderen.

Angelfromheaven110318 1000Mere Rene Kjær da formstærke Angelfromheaven styrede V5-3 fra start til mål. Dermed er hoppen ubesejret på Jydsk Væddeløbsbane efter tre starter i år. Den DK-debuterende Hiawatha River afsluttede pænt til andenpladsen på afstand af My Moonlight. Her befandt favoritten Solvalla As sig tydeligt ikke godt på den hårde bane og galopperede dobbelt.

Camilla Dahl JensenMonterytteren Camilla Dahl Jensen overraskede spillerne ved at sætte New Lollipop ind til odds 10-sejr i monteuddannelsesløbet, tæt foran Nicoline Elmegård. Den unge rytter, der på billedet ses sammen med Sabina Gammelgaard, har nu vundet to sejre i 12 forsøg.

Charlielm110318 1000Rene Kjær var ude efter dagens fjerde sejr med Amazing Casmik, der førte an i det afsluttende løb, men perfekt med i ryg sad Charlie LM og Allan Kristensen, der i opløbet let skød forbi da angrebet blev sat ind. Forbi Amazing Casmik nåede også Ellys Dream.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk og herunder danskhv.dk/jvb. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Læs mere