JVB

Mobile navigation
Apache Line sejrer overlegent for Tonny RasmussenFoto: Ole Hindby

Apache Line overlegen i amatørløb

Apacheline070818 1000
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
07. august 2018 22:24

I slipstrømmen på tirsdagens galopløb fulgte tre hurtige travløb.

Første vinder var Ce Hindø med Kaj Jensen, der fik et godt løb i tredje par indvendigt og siden andet par udvendigt, før angrebet blev sat ind med 600 meter til målstregen.

Gennem sidste sving blev førende Daydreamer GK sat under pres og Ce Hindø fortsatte til sikker sejr med to længder i tiden 1.18,2/1840 meter foran Daydreamer Gk og Best Choice GK.

Cehindoe070818 1000Ce Hindø og Kaj Jensen. Foto: Ole Hindby

Et amatørløb havde Apache Line og Tonny Rasmussen som favorit, og den formstærke hest hentede sin anden sejr på stribe. Efter 750 meter pressede Apache Line på den fra start førende Bo W, der måtte give efter efter 1100 meter. Siden var Apache Line aldrig truet og den sejrede overlegent på 1.18,3/2340 meter foran Uno Gardenia og Livi Mystery.

Med 15 deltagere var formløbet ikke nemt at gennemskue for spillerne. Ud af det hele kom to storoutsidere på de første pladser. Vandt gjorde Remember Screen S og Jimmi C. Nielsen, da ekvipagen skød uimodståeligt frem i opløbet efter et perfekt inderbaneløb.

Med 23-oddseren Remember Screen S foran en 74-oddser, Silke Dalimo, var hverken Tvilling- eller Triospillet løst. Tredje i mål var Rico Pape, der havde ført an undervejs.

Rememberscreens070818 1000Remember Screen S og Jimmi C. Nielsen. Foto: Ole Hindby

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk og herunder danskhv.dk/jvb. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Læs mere