Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Galla: Årets opdrætter (Galop)

Lot-144_11I7029 åringsauktion 2017
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
11. januar 2018 13:11

Ni ud af de sidste ti år er det Stutteri Hjortebo der er løbet med titlen "Årets opdrætter". Stutteriet fra Bjerringbro er nomineret igen i år, sammen med forrige års vinder Berner Olsen, samt det fynske Stutteri Nova.

Stutteri Hjortebo

Igen i år har Stutteri Hjortebos afkom gjort det fremragende i hele Skandinavien. Her i landet har stutteriets afkom vundet 20 sejre og indløbet næsten 2,3 millioner kroner. Den største sejr kom den første søndag i august, hvor Søren Jensen-trænede Sir Herman vandt Dansk Derby. 

SIR HERMAN_S3Q9992Sir Herman gav Stutteri Hjortebo den femte Danske Derby sejr   Foto: Burt Seeger

"Vi ligger omkring de syv millioner i hele Skandinavien, hvor vi er nummer et," fortæller Søren Hjorth Jensen og fortsætter 

"Vi skal ikke klage. Kronen på værket var Sir Hermans sejr i Dansk Derby. Også Land's Ends Gruppe 3 løbssejr skal nævnes, da det ikke er hverdagskost for danske opdræt. Vores afkom har gjort det stabilt og vi er 1,5 million foran nummer to i Danmark. Vi blev slået på opdrætterlisten i Sverige til sidst, men det var en stor glæde at vi vandt championatet på Jægersro," fortæller Søren Hjorth Jensen

Stutteriet fik sin femte derbysejr, da Karin Sallings Sir Hermann tog sig af Dansk Derby 2017, redet af Nicolaj Stott

"Vi har altid drømt om at vinde et derby og har nu gjort det fem gange. Jeg stod i restauranten og så løbet og sagde til dem omkring mig da de gik over stregen "Nå vi blev nummer to det var da flot". Lige pludselig sagde de Sir Hermann i højtalerne og på vej til vindercirklen kom mit barnebarn på fem år løbende og sagde "Vi vandt". Det var en stor dag," fortæller Søren Hjorth Jensen, som også annoncerer et kommende generationsskifte

"Min datter Iben Hjorth Buskop pg hendes mand Morten samt sønnen Christian er flyttet "hjem" til Bjerringbro for at føre arven videre. Det bliver en glidende overgang, hvor de overtager 10-20% hvert år. Det bliver dermed over en årrække så vi kan sætte dem godt i veje. Vi har lige været i Deauville og købe to hopper i fol, da vi må forny os hele tiden," slutter den entuastiske opdrætter af.

Awards 2014 Mgl1503iSøren Hjorth Jensen og hans bedre halvdel Jette er blevet hædret adskillige gange de seneste år for Stutteriets flotte resultater  Foto: Burt Seeger

Stutteri Nova

Det lille fynske Stutteri Nova som har opdrættet fuldblodsheste siden 1992, er for anden gang nomineret ved Hestesportens Galla. Stutteriets opdræt har her i landet vundet seks løb i 2017 og har indløbet 313.450 kroner. 

Igennem årene har Stutteri Nova trods kun få avlshopper produceret gode heste som: Jumeirah, Bongo Bello, Una Hora, Rock All, Dark Eagle og Efesos.

Sidstnævnte er hesten som har vist flaget i 2017, hvor den med fem sejre og en indtjening på omkring de 400.000 kroner har gjort det fremragende. Sejrene kom i bla. Fyensløbet og Breeders Trophy Stayer.

DSC_4558 EfesosEfesos vandt fem sejre i 2017. En af dem var i Fyensløbet  Foto: Gorm Foto.

Det har været en solstrålehistorie med Efesos. Han har altid vist gode evner, men været uheldig i de større løb. Han tabt bla. en sko i Dansk Derby. I 2017 gik alt dog op i en højere endhed," fortæller Lone Petersen og fortsætter

"Det er da flot at blive nomineret når vi ikke har flere afkom. Vi har har hvert år 2-3 afkom, men er faktisk ved at drosle ned og har kun et føl og en åring i stalden lige nu. Vi har gennem årene haft en del klassiske vindere på få afkom og det er vi da stolte af," slutter Lone Petersen af

Berner Olsen

Den rutinerede dyrlæge og avler Berner Olsen fra Ringsted-området har været med i fuldblodsavlen siden 1984. Efter at have været nomineret flere gange, så lykkedes det i 2015 at tage stikket hjem og vinde titlen "Årets opdrætter". 

Berner+OlsenBerner Olsen skal forsøge at gentage sejren fra 2015 ved Hestesportens Galla  Foto: Burt Seeger

I 2017 vandt stutteriets afkom 14 sejre og indløb 773.900 kroner. 

"Jeg er da taknemmelig for at være nomineret igen. I min verden er Stutteri Hjortebo selvskreven til at vinde. Deres heste har løbet flot. 2017 har ikke været mit bedste år. Andenpladsen med Rajsa i Dansk Oaks samt The Danish Girls præstationer i Sverige har været det bedste. Ellers har det mest været sejre i almindelige løb," fortæller Berner Olsen og fortsætter

"Jeg har 30 drægtige hopper, så jeg har faktisk for mange hopper. Er desuden glad for at min avlshingst Kahyls afkom er blevet velmodtaget," slutter Berner Olsen af.

RAJSA_11I9151Rajsa (til højre) repræsenterede stutteriet på fin vis, med en sejr samt en flot andenplads i Dansk Oaks  Foto: Burt Seeger

Af Henrik Brendholdt