Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Vega Simoni efter sejr på Lunden med Geir Vegard Gundersen.Foto: Kim Gudmand.

Interessant med første start i nyt regi

Vegasimoni 8579 160410
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
12. oktober 2017 7:00

Til væddeløbene i aften på Nykøbing F. Travbane starter Nicolaj Andersen for første gang i hans regi hoppen Vega Simoni, som har trænet godt frem mod starten og derfor bliver interessant at følge.

Det er ikke fordi årets resultater er prangende for den 6-årige hoppe Vega Simoni, der i fem starter som bedst har en tredjeplads og en indtjening på 4.400 kr.

Nu vender Vega Simoni tilbage efter pause og gør sin første start i nyt regi.

- Vega Simoni har trænet kontinuerligt, men har haft nogle problemer med en hov som der er gået noget tid med.

- Hun har kun gået et arbejde, hvor hun gik 1.20 på Skovbo, så nu prøver vi at starte hende lidt i gang, men hun virker reelt fin – det kan dog godt være hun mangler en rigtig udblæsning.

- Vega Simoni har passet sin træning, og har vist tidligere at hun godt kan, når hun er som bedst, forklarer Nicolaj Andersen, der også kommer lidt ind på hvordan Vega Simoni er havnet i Lunden-trænerens stald.

- Hun har haft problemer med sine forknæ, og det er egentlig derfor hun er havnet hos os.

- Jens Arne Hansen ville gerne prøve at skifte træning, og hun har os mest gået galoptræning – dog har vi haft problemer med banen de sidste tre uger pga. al det regnvejr, men hun virker frisk og fin.

- Der er ikke ændret noget på hende i forhold til, da Jens Arne havde hende. Hun går på tunge PG-sko og det trives hun bare bedst med, lyder det fra Nicolaj Andersen.

Baneprogram Nykøbing F. Travbane – HER

Af Carsten Rabjerg.